Mystikken breder sig: Hvem har købt Jubii?

Hvem vil købe Jubii? Computerworld tjekker landskabet ud. Nogle mulige emner siger blankt nej, mens andre kun siger "ingen kommentarer." Se her hvem, der siger hvad.

Artikel top billede

Siden Jubii-direktør Peter Lundsgaard afslørede, at Jubii var solgt, har rygterne floreret: Hvem er køberen?

Efter Jubii-direktør Peter Lundsgaard i onsdags bekræftede, at et salg af Jubii havde fundet sted, men at han ikke vidste, hvem køberne var, har spekulationerne stået i kø.

Langt de fleste danske mediechefer er nemlig usædvanligt tavse i sagen.

Kun Berlingske Media afviser overfor Computerworld et køb kategorisk.

"Vi kan bekræfte, at det har vi ikke. Det er i hvert fald ikke os," siger direktør for digitale medier, Mette Bove-Nielsen.

Danske medier har spekuleret i, om Morten Wagner og hans selskab Freeway, der står bag succeser som dating.dk og arto.dk, skulle være de nye ejere.

Det afviser Morten Wagner imidlertid.

"Vi har ikke købt noget. Det kan jeg med sikkerhed slå fast. Jeg ved heller ikke, hvem det er, der har købt. Jeg kunne da godt tænke mig at vide mere om projektet, men jeg har hverken lagt noget bud eller andet på det," siger han.

Går Janus Friis og Morten Wagner sammen?

Et andet rygte, der har været i cirkulation, har kredset om, at Morten Wagner sammen med den danske dotcom-darling Janus Friis skulle været interesseret i at overtage Jubii.

Også dette benægter Morten Wagner. Han har ikke talt med Skype-milliardæren om muligheden, lyder det.

"Det har ikke noget på sig. Jeg ved ikke helt, hvor det kommer fra. Det er ren spekulation. Det har jeg ikke talt med Janus Friis om,"

Du afviser både, at du samarbejder med Janus Friis og at du selv skulle have købt Jubii?

"Som tingene er nu, i hvert fald. Jeg ved ikke, hvordan tingene ender. Jeg er faktisk ude på Holmen lige nu, så jeg kan da godt lige køre over og høre, hvordan det står til," kommer det fra Morten Wagner.

Det skal man dog ikke lægge for meget i, skynder han sig at tilføje. Freeway har som Jubii også til huse på Holmen.

De siger "ingen kommentarer"

Blandt de andre mediehuse, der har været i spil, er danske Aller, der blandt andet står bag magasiner som SE og HØR, Billed Bladet og Femina.

Her er direktør for special media i Aller Press, Jesper Ulsø lidt ulden i mælet.

Er det jer, der har købt Jubii?

"Det tror jeg ikke. Jeg har ikke noget at sige til den sag overhovedet," siger han.

Du ved altså ikke, om Aller har købt Jubii?

"Det har jeg ingen kommentarer til. Vi har ikke noget med den sag at gøre" siger han.

Jeg kommer altså ikke til at se, at Aller står bag Jubii om 10 dage?

"Det tror jeg ikke," siger Jesper Ulsø, direktør for digitale medier i Aller.

Bonnier: Ingen kommentarer?
Hos Bonnier, der blandt andet udgiver Bo Bedre og iForm, er viceadministrerende direktør Jens Henneberg heller ikke meget for at tale over sig.

Har I købt Jubii?

"Jeg kommenterer ingenting," siger han.

Kunne I være interesserede?

"Forhandlingerne …øhm processen er afsluttet, så hvad vi har foretaget os før og efter, og hvad status er nu, vil jeg ikke sige noget om," siger han.

Så I har forhandlet?

"Det har jeg ikke sagt. Jeg har bare sagt, at jeg ikke vil sige, hvad vi har foretaget os, og hvad vores status er. Det er det, der ligger i 'ingen kommentarer'. Det kan både betyde, vi har forhandlet, at vi ikke har forhandlet. At vi har købt eller at vi ikke har købt," siger han.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos