6.000 firmaer ignorerer sikkerhedsfejl hos Skat

En gammel link-fejl har udløst en certifikat-advarsel hos Skat. Flere tusinde virksomheder har dog været ligeglade med advarslen, hvilket bekymrer sikkerhedsekspert.

Artikel top billede

Et tre år gammelt link på SKAT's hjemmeside udløste fredag en falsk certifikatfejl, der viser sig i Internet Explorer 7 og Firefox 3.

Den tilsyneladende fejl ligger i linket til TastSelv-bestillingen, der fejlagtigt henviste til domænet toldskat.dk i stedet for skat.dk, der blev indført i 2005.

Skat begyndte at reparere linkfejlen fredag formiddag, efter Computerworld henvendte sig for at høre om de manglende sikkerhedscertifikater.

I den mellemliggende toårige periode siden lanceringen af Internet Explorer 7 i oktober 2006 har fejlmeddelelsen om certifikatfejl på Skats hjemmeside tilsyneladende ikke bidt på de op mod ti danske virksomheder, der dagligt forsøger at bestille en TastSelv-kode.

De tilsammen godt 6.000 virksomheder har nemlig klikket uden om fejlmeddelelsen og bestilt en TastSelv-kode trods advarsler om et udløbet sikkerhedscertifikat.

"Sagen drejer sig kun om et forkert link, fordi vores certifikat udløber i oktober 2009. Men jeg er fuldstændig uforstående over for, at ingen virksomheder har meldt certifikat-fejlen til os. Det er ret vildt," siger kontorchef Johnni E. Mandrup Jensen fra Skats it-drift- og forvaltningscenter.

Han oplyser, at linkfejlen ikke kunne ses i Internet Explorer 6, som Skat selv kører med som standard, men kun bliver udløst i de seneste browsere med nye sikkerhedsfunktioner.

"Hvis vi havde haft Internet Explorer 7, så havde vores testere givetvis selv opdaget fejlen noget tidligere," lyder Johnni E. Mandrup Jensen forklaring på, at link-fejlen har kunnet overleve i de seneste år.

Certifikat-henvendelser er en borgerpligt

Direktør Peter kruse fra sikkerhedsfirmaet finder det yderst betænkeligt, at en certifikatfejl kan overleve i to år, hvor brugerne har kunnet se den via Internet Explorer 7 eller Firefox 3.

"Det er problematisk, at Skat ikke har opdaget fejlen, men også meget mærkeligt, at virksomhederne ikke reagerer på en certifikat-fejl. Det burde være en borgerpligt at rapportere den slags fejl," siger han.

Han understreger, at når firmaerne bestiller en TastSelv-kode er det ret harmløst, at certifikatet ikke spiller.

Manglende certifikater åbner for phishing

Men på andre undersider kunne det få katastrofale følger.

Det skyldes, at virksomheder og privatpersoner risikerer at blive udsat for phishing-angreb, hvis de ikke er opmærksomme på fejlmeddelelser fra sikkerhedscertifikater.

"Hvis man spammer folk med en adresse, der hedder skat.fupskat.dk, så ville man få samme certifikatfejl, og virksomhederne ville måske ikke reagere, fordi de var vant til certifikatfejlen."

"Når Skats certifikat peger på det forkerte domæne, så er det i realiteten intet værd, og brugerne får ingen sikkerhed for, at de overhovedet er inde på Skats hjemmeside," uddyber Peter kruse.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S