IT Factory konkurs - direktør forsvundet i Dubai

Opdateret: IT Factory begæret konkurs. Direktør Stein Bagger er forsvundet og er blevet anmeldt til politiet for systematisk bedrageri.

Artikel top billede

(Foto: Mads Elkær)

IT Factory er i dag af bestyrelsen blevet begæret konkurs, og den administrerende direktør Stein Bagger er blevet anmeldt til politiet for systematisk bedrageri for mindst 500 millioner kroner.

Stein Bagger er i sidste uge angiveligt forsvundet under en rejse til Dubai under en ferierejse sammen med sin hustru.

IT Factory blev tidligere på året udnævnt til Danmarks bedste it-virksomhed af Computerworld.

Senere væltede det imidlertid ud af skabet med skeletter. Computerworld kunne således afdække en række forhold bag selskabet, der vakte mistanken om, at ikke alt var, som det skulle være i selskabet.

Der var blandt andet en del mystik om IT Factorys partnere.

Administrerende direktør Asger Jensby, JMI Invest, der er formand for IT-Factory, vil orientere offentligheden nærmere senere mandag.

Redaktionen har efter kåringen af IT Factory som Danmarks bedste it-virksomhed 2008 i september haft en dialog med både læsere og IT Factory om selskabets produkter, kunder og partnere.

Men også ejerforhold og andre mere personlige emner har været til debat både på Computerworld.dk og bloggen "Bizzen - IT og Business", der er en del af Berlingske Business, og som skrives af freelancejournalist Dorte Toft, der også har været med til at dække IT Factory for Computerworld.

En del af dialogen startede med læseres konstruktive kritik af Computerworlds dækning af IT Factory.

Siden er endnu flere sten blevet vendt i en langstrakt og kompliceret research, som er endt med ikke at bringe en klar konklusion men et mere nuanceret billede af IT Factory og ikke mindst et godt eksempel på, hvad medier kan få ud af at gå i dialog med læserne.

Den 29. oktober havde Dorte Toft, journalist Kristian Hansen og chefredaktør Jan Horsager et tre timer langt interview med administrerende direktør Stein Bagger og kommunikationsekspert Erik Ove.

Undervejs blev vi lovet kundecases, men en uge senere fik vi som svar på 10 skriftlige, uddybende spørgsmål at vide, at IT Factory nu frygtede en miskrediterende artikel, og at besvarelserne derfor blev af en anden karakter end først planlagt.

Hele dialogen kan læses og følges på Computerworlds temaside om Top 100.

Læs også: IT Factory hemmeligheder - få hele historien.

Læs mere på Computerworld.dk senere.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job