Psykolog: IT Factory-direktør kan være psykopat

Smilende udadtil selv om han bærer på en tung økonomisk byrde indadtil, klinger af psykopatiske træk hos den forsvundne IT Factory-direktør Stein Bagger. Læs om forsvindingsnummet her.

Artikel top billede

(Foto: Mads Elkær)

IT Factory's afhoppet direktør Stein Bagger er givetvis ude i en grusom og personlig krise, efter det er kommet frem, at IT Factory skylder en halv milliarder kroner væk.

Det mener psykolog Renate Sommerstad, der er blevet forelagt faktum om IT Factory's økonomiske situation og Stein Baggers forsvinden.

"Meget tyder på, at han har psykopatiske træk. Han opfører sig meget modstridende - på den ene side meget smilende og imødekommende og på den anden side har han længe gemt på hemmeligheden om hans firmas økonomiske krise," siger Renate Sommerstad til Computerworld.

Hun vil dog ikke stille en endelig diagnose, da hun ikke selv har haft Stein Bagger til test og behandling.

"Men han lyder som en mand, der skal i langvarig behandling," fortæller hun og forudsætter, at han er forsvundet af egen kraft uden at være blevet overfaldet eller bortført.

Elsker penge mere end sin kone

Og noget tyder da også på, at han har været nogenlunde ved sine fulde fem, da han er stukket af.

For Stein Bagger forvandt torsdag aften fra en konference i Dubai, hvor han var på en kombineret forretningsrejse og ferie sammen med sin kone.

Efter at have efterladt en besked i hotel-receptionen til sin kone om en forsinkelse, tager Stein Bagger sit pas fra konens taske og forsvinder senere på aftenen uden at fortælle nogen om sit forehavende.

Ifølge Stein Baggers kommunikationsrådgiver Erik Ove er den handling stik mod alt, hvad alle omkring Stein Bagger nogensinde ville have forudset.

"Alle ved, at han er ekstremt tæt knyttet til sin familie, og nu skal Stein Baggers kone nå til den erkendelse, at han elsker penge mere, end han elsker hende," forklarer Erik Ove.

Får uventet information i Dubai

Efter at have taget passet fra konens taske, efterlader Stein Bagger sin hustru på hotellet i Dubai og en datter fra et tidligere forhold i Danmark.

Han når dog ikke at få ryddet op i sine papirer i Danmark, hvilket undrer Erik Ove.

"Tesen går på, at Stein Bagger modtager nogle kritiske oplysninger i Dubai, der gør, at han bliver nødt til at forsvinde med det samme. Den ellers intelligente mand får ikke fjernet kritiske papirer vedrørende firmaets finansielle situation, som vi senere finder i Danmark," forklarer Erik Ove.

Derfor regner Erik Ove ikke med, at Stein Baggers forsvinden på nogen måde er planlagt.

"Han har givetvis fået en oplysning i Dubai, der har fået Stein Bagger til at forlade firmaet og familien med det samme."

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen