TDC sælger sine erhvervscentre fra

TDC's erhvervscentre er ikke en del af kerneforretningen, og selskabet sælger dem nu fra. 84 medarbejdere skifter job, mens 15 er i overskud.

Artikel top billede

Klaus Pedersen, administrerende direktør i Business Nordic, oplyser, at TDC har solgt sine 13 erhvervscentre.

Lokal rådgivning og salg til erhvervslivet hører ikke under kerneforretningen i TDC, og derfor vælger landets største teleselskab nu at sælge sine 13 erhvervscentre fra. Salget betyder, at samtlige 35 TDC Erhvervscenter-forretninger i Danmark nu drives af andre end TDC.

"I lang tid har vi arbejdet efter en strategi om, at mere af vores salg skal flyttes over til partnere. Vores erfaring er, at en række partnere mere effektivt kan nå markedet, end vi kan," fortæller Klaus Pedersen, der er administrerende direktør i TDC's erhvervsdivision, Business Nordic.

Køberen af de 13 erhvervscentre er Tele-Punkt, som i forvejen driver flere erhvervscentre. Nu er der i alt 12 forskellige ejere af de 35 erhvervscentre.

"Partnerne har enten lokale rødder, eller også har de produkter, som passer godt ind med vores kerneforretning på produktområdet. Det har vist sig at være en stærk kombination ude i markedet," uddyber Klaus Pedersen.

Han fremhæver, at det har været vigtigt for TDC, at de 13 erhvervscentre fortsætter frem for eksempelvis at lukke dem. TDC skal være til stede lokalt, understreger han.

99 medarbejdere i spil

I øjeblikket er 99 medarbejdere tilknyttet de erhvervscentre, som Tele-Punkt nu overtager. De fleste følger med over i Tele-Punkt, men enkelte må se sig om efter et nyt job.

"Det er et spørgsmål om forskellige måder at drive centrene på. Vi tror på, at Tele-Punkt ved, hvordan driver forretningen på en rigtig og effektiv måde. Vi er ikke af den tro, at vi er bedst til at drive den slags, men det er Tele-Punkt og vores andre partnere," siger Klaus Pedersen.

Han afviser, at kvaliteten bliver forringet, selvom der nu er færre medarbejdere i de samme erhvervscentre.

Sidste år evaluerede TDC, hvordan selskabet ønskede at drive erhvervscentrene. Konklusionen var, at en større del af salget skulle ske igennem partnere frem for selskabets egne salgskanal.

Parterne har aftalt, at prisen for salget er hemmelig.

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS