Sydbank og Nordea har millioner i klemme hos IT Factory

Sydbank og Nordea har ifølge Computerworlds oplysninger omkring 50 millioner kroner ude at svømme hos det konkursramte it-firma.

Artikel top billede

(Foto: Tomeu Ozonas)

Millionerne rullede rundt i Stein Baggers nu konkursramte IT Factory. Det skete blandt andet igennem leasing-aftaler, som holdt omsætningen kørende i firmaet.

Sydbank er en af de virksomheder, der blev taget ved næsen af Stein Baggers cirkus. Banken har et beløb omkring 30 millioner i klemme hos IT Factory. Det bekræfter bankdirektør Preben Hansen fra Sydbank over for Computerworld.

"Vores leasing-selskab har finansieret nogle leasing-kontrakter, og det vil jeg gerne bekræfte. I mindre omfang, men alt er jo relativt. Der har jo været meget store beløb nævnt i denne her sag," siger Preben Hansen.

Han understreger, at Sydbank ikke er bank for den konkursramte virksomhed.

"Der skulle nødig dukke nogle overskrifter op, om at vi har kæmpe problemer, for det er ikke noget, som ryster os som sådan - udover sagen som sådan," fortæller Preben Hansen.

Nordea har også et leasing-selskab, og Computerworld erfarer, at der her er et beløb omkring 20 millioner kroner ude at svømme.

Derudover har Danske Bank ifølge DR Nyheder også penge i klemme hos IT Factory igennem bankens leasing-selskab, Danske Leasing. Danske Bank ønsker dog hverken at be- eller afkræfte dette over for Computerworld.

"Politikken er, at vi ikke kommenterer på enkeltstående kundeforhold," siger pressekoordinator Anders Klinkberg Madsen.

Det interessante i denne sag er samtidig, hvilken bank IT Factory havde. Det er banken, som formentlig kan se frem til at opleve de største tab i sagen om Stein Baggers cirkus. Ifølge borsen.dk er det Danske Bank, der er IT Factorys bankforbindelse.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk projektleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen