KMD-formue skal bruges på it

De økonomisk pressede kommuner har fået en tidlig julegave. KL vil dele halvdelen af KMD-gevinsten ud til medlemmerne. Resten skal bruges til at forbedre kommunernes indkøb.

Artikel top billede

(Foto: Torben Klint)

KMD's ejere i kommunernes organisation KL har tænkt sig at bruge halvdelen af indtjeningen fra salget af KMD til at understøtte etablering af fælles it-standarder, fælles kravspecifikationer og til fælles indkøb af it.

Den anden halvdel af pengene skal fordeles blandt kommunerne.

Det fortæller KL's formand, borgmester i Rudersdal Kommune, Erik Fabrin (V) til Computerworld.

Han forklarer, at KL regner med, at der samlet kommer cirka 1,2 milliarder kroner i kassen, når der er taget højde for de penge , der skal gå til at afvikle KMD's gæld.

Det beløb bliver ifølge Erik Fabrin delt, og kommunerne får den ene halvdel, som de i princippet selv kan disponere over.

"Det er kommunalbestyrelsernes suveræne ret at afgøre, hvad de vil bruge de penge til, som de får ud af salget. Men der ligger nogle krav om effektiviseringer de næste fem år, og hvis man skal opnå de effektiviseringer på en ordentlig måde, så er it nøglen," siger Erik Fabrin, som altså forventer, at pengene bruges til it-investeringer og afbureaukratisering.

Kommunernes organisation KL ejer selskabet Kommune Holding, som nu får til opgave at styrke kommunernes rolle overfor it-leverandørerne.

"I KL-regi forventer jeg, at vi vil bruge KL's del af provenuet til at fastholde den stærke it-position vi har i kommunerne i Danmark. Vi skal have dækket det vakuum, salget af KMD medfører" siger Erik Fabrin.

Han forklarer, at kommunerne nu i fællesskab har en stor opgave med at organisere it-indkøbene.

"Kommunerne er formentlig samlet set Danmarks største it-indkøber. Her skal vi bruge Kommune Holding til at hjælpe os, og det arbejdes der på," siger Erik Fabrin.

Erik Fabrin er Venstre-mand og han fortæller, at han ikke frygter, at partifællen finansminister Lars Løkke Rasmussen vil lægge beslag på dele af beløbet eller modregne det i kommunernes økonomi.

"Det er kommunernes penge, og det har jeg også fået bekræftet i samtaler med den nuværende finansminister. Det var beskeden fra Thor Pedersen, da han var finansminister og regeringens politik er klar og uændret," siger Erik Fabrin.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job