Slet LinkedIn-kontoen, når du skifter job

Klumme: Dine forretningsforbindelser etablerer du i din arbejdsgivers tjeneste, og de hører derfor til i kunde- eller leverandørdatabasen.

Artikel top billede

Hvis du er i den ret udbredte situation, at du har et job, er du underlagt visse regler. For eksempel skal du som regel møde på arbejde engang imellem, og når du skifter arbejdsgiver, må du ikke tage virksomhedens aktiver som skriveborde, kopimaskiner og kundedatabaser med dig. Rimelige krav vil de fleste af os mene.

Der er også stor sandsynlighed for, at du som jeg er mere eller mindre flittig bruger af "social-softwaren for folk, der bruger regneark og fra tid til anden går med slips":

LinkedIn. Her på kontoret har jeg oven i købet anskaffet mig en værktøjslinje, der på den ene side gør det muligt for mig på en nem måde at opdatere mine Outlook-kontakter med opdateringer fra LinkedIn, og på den anden side gør det nemt at invitere alle, jeg har udvekslet e-mails med, til at 'linke in'.

Jeg er på den måde forbundet med nuværende og tidligere kolleger, personlige kontakter, forretningsforbindelser, leverandører og kunder. Jeg synes, det er et rigtig godt værktøj, der blandt andet holder mig i forbindelse med mine gode kontakter, når de eller jeg skifter job.

Men det er lige præcis her, problemet opstår. 'Når vi skifter job'. I dag er det jo de færreste af os, der tjekker ind hos en arbejdsgiver som elev og først forlader stedet igen efter 50 års tro tjeneste.

Det plejer sjældent at give problemer med de fysiske aktiver, vi har gjort brug af i jobbet, selvom nogle måske kan være groet lige lovlig meget sammen med deres taburet eller læderbetrukne skrivebordsstol.

Gode ideer efterlyses!

Problemerne opstår som regel, når nogen kommer til at tage en lille kopi af kundedatabasen og tager den med sig over i sit nye job - det gør det jo så meget nemmere at huske, hvornår den gode kunde er klar til at forny aftalen med en ny leverandør. Den slags hedder bare tyveri, og det er sjovt nok ikke tilladt.

Med LinkedIn er det heller ikke nødvendigt mere. Hvis du er forbundet med alle dine gode forretningsforbindelser på LinkedIn, får de jo nærmest automatisk at vide, at du har skiftet job og er klar til at gøre forretning fra din nye stol.

Så hvad er forskellen? Der er selvfølgelig en række oplysninger i kundedatabasen, der ikke findes på LinkedIn, men de basale kontaktdata er formentlig bedre opdateret. Dine forretningsforbindelser etablerer du i din arbejdsgivers tjeneste, og de hører derfor til i for eksempel kunde- eller leverandørdatabasen.

Kan du se komikken? Vi har fyldt LinkedIn med information indsamlet på vegne af virksomheden, og som derfor også må tilhøre virksomheden. Konsekvensen må være, at vi skal slette vores LinkedIn-konto, når vi skifter job. Men det gør vi bare ikke. For så forsvinder jo hele ideen.

Gode ideer efterlyses!

PS. Oracle, SAP, Microsoft og Salesforce.com og resten af CRM-folket har naturligvis set dette komme for længe siden og er begyndt at tænke det sociale element ind i løsningerne, så LinkedIn-funktionaliteten også kommer virksomheden til gode. Men det er en helt anden historie.

Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT A/S.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

    AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S