Apple anbefaler nu antivirus til Mac-brugere

Apple har med arrogance i stemmen fortalt, at Mac-brugere aldrig behøver bekymre sig om ondsindet kode. Nu har piben fået en anden lyd.

Artikel top billede

Her er det en falsk webside, som lokker Mac-brugere til at installere et falsk codec. Der er tilmed sneget et Windows-logo ind.

Steve Jobs springer nu med på sikkerhedsvognen, og Apple anbefaler Mac-brugerne at installere sikkerhedssoftware for at beskytte operativsystemet.

I en såkaldt technical note på firmaets webside lyder det fra Steve Jobs' tropper:

"Apple tilskynder til, at man anvender antivirusprogrammer således, at det bliver sværere for virus-programmører at omgå sikkerheden."

Det er nye toner fra firmaet, der i reklamerne fortæller, at Mac-brugere aldrig behøver at bekymre sig om ondsindet kode.

Stigning i usikkerheder

Lidt paradoksalt er det faktisk udbredelsen af Apples styresystem, der er roden til problemerne.

"Noget tyder på, at sikkerhedsfirmaerne nu ikke er de eneste, der har set en stigning i skadelig kode skrevet mod Mac OS X på det seneste. Det er det eneste naturlige, Apple kan gøre. Og det var faktisk ret forudsigeligt," siger sikkerhedsekspert Peter Kruse om Apples udmelding.

"Apple har vundet en god bid markedsandele på det seneste, og det er ikke gået ubemærket hen hos de it-kriminelle, som vi har set producere skadelig kode til Mac OS X, der leveres på samme måde, som det sker på pc'ere. Dels igennem social engineering og dels igennem klient side drive-by exploits," uddyber han.

Apples platform er således på vej ind i de problemer, som Microsoft har kæmpet med i årtier.

"Den skadelige kode spænder fra falske sikkerhedsprodukter til regulær spyware, som vi har kendt det på pc'ere i årevis," vurderer Peter Kruse.

Selvom sikkerhedsdesignet i Mac OS X er meget anderledes end i Microsoft Windows, så afholder det ikke skadelig kode i at snige sig ind på systemet enten ved at udnytte sårbarheder i software eller ved at lokke brugeren til at installere ukendte programpakker, forklarer sikkerhedseksperten.

Computerworld har kontaktet Apple for en kommentar, men Apple har endnu ikke svaret på vores henvendelse.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S