KMD-salg: Farvel til Kommunedata uden fest

ComputerViews: I al stilhed begravede de danske kommuner i går deres ejerskab af den største danskejede it-arbejdsplads.

Artikel top billede

ComputerViews: Klokken otte i går morges sendte KMD's ejere i KL en pressemeddelelse ud. KMD solgt til kapitalfond. Og det var så det.

Et kapitel i den danske it-historie ser ud til at være slut. Efter 36 år som kommunernes tro it-væbner er det farvel. Den sidste af de store offentlige datacentraler bliver privat.

Og når man tager i betragtning, at kommunernes formand, Erik Fabrin (V), aldrig har vist synderlig lyst til at sælge it-arvesølvet, og medregner en tidligere statsministers advarsler mod at sælge til en kapitalfond, så taler den afdæmpede annoncering sit tydelige sprog.

Salget var pligtarbejde, som let kunne sættes i et uheldigt lys i den nærliggende sammenligning med kapitalfondsejede TDC. Og KMD-salget fik da heller ikke megen opmærksomhed i skyggen af en historisk stor svindelsag i it-branchen.

Hvad står KMD tilbage med efter på den måde at være blevet listet ud ad bagdøren endda uden virksomhedens sparepenge i form af bygninger for over en milliard kroner?

KMD har en grundlæggende sund forretning og har i de senere år vist tænder på det private marked. Især KMD's driftsikkerhed og efterhånden stærke SAP-kompetencer er også flere gange blevet fremhævet som det guld-æg, der kan gøre KMD endnu større.

KMD's ejere, KL, har haft to meget bestemte mål med salget. Penge og forsyningssikkerhed. KMD udgør rygraden i de danske kommuners administration.
Og de fleste kommuner har ingen alternativer, hvis KMD trak stikket ud på en række vigtige systemer. Derfor var det vigtigt for KL, at en ny ejer ville fortsætte i cirka samme spor som hidtil.

Kan KMD fastholde niveauet?

En overgangsaftale udstikker rammerne, men KL har desuden fundet en ejer, som ikke vil have behov for at fusionere KMD ind i en anden organisation. En ejer, som i hvert fald siger, at det skal være business as usual, indtil endnu et salg og/eller en børsnotering kommer på tale om tre til syv år.

De hidtidige meldinger fra de nye ejere og KMD-direktøren Lars Monrad-Gylling peger på, at KMD fortsat vil forfølge ambitiøse mål. Men når EQT har overtaget KMD, vil fokus uundgåeligt skifte fra den kommunale forretning, som er låst fast i overgangsaftalen og til det private marked, hvor resultaterne skal findes.

Spørgsmålet er, om KMD kan fastholde et højt niveau i forhold til de gamle kunder, som skal serviceres, samtidig med at fokus er på nye kunder i et konkurrencepræget marked? EQT vil have vækst, og konkurrenterne vil nok se KMD gå langt mere aggressivt til værks end hidtil, ikke mindst på det statslige marked.

Finanskrisen påvirker ikke KMD's forretning i samme omfang som hos andre virksomheder. Kommunerne skal stadig have it, og outsourcing er på toppen af dagsordenen i mange brancher. Derfor har der tilsyneladende også været flere bejlere til KMD.
Men i en turbulent finansiel og økonomisk periode, har KL valgt at sælge til et par pengetanke, der kan stå imod det meste.

Ifølge de nye ejere selv er EQT god for godt 90 milliarder danske kroner i forskellige fonde. ATP har samlet ansvaret for omkring 375 milliarder danske pensionskroner.

Med den slags penge i ryggen kan KMD operere frit, så længe væksten buldrer derudad. Det afgørende spørgsmål er måske, om landets borgmestre, der nu får over en halv milliard kroner til at opbygge en ny it-organisation i KL-regi, har gjort sig klart, at de ikke længere kan forlange særbehandling hos KMD.

Og måske er det netop, fordi KL ved det, at salget af KMD, ikke var en festlig dag, men nærmere mindede om en begravelse i stilhed.

ComputerViews er en særlig analyseform, som Computerworld anvender. Læs mere om ideen bag ComputerViews her

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S