IT Factory mørklægger indisk afdeling

De indiske ansatte i IT Factory har fået mundkurv på. Samtidig er direktionen i Danmark gået i skjul for pressens søgelys.

Artikel top billede

Foto: Benjamin Earwicker

Pressestrategien i den konkursramte virksomhed IT Factory hedder "ingen kommentarer" eller total tavshed.

Det viser de seneste dages arbejde på at indhente oplysninger om, hvad der sker i virksomheden. Det gælder ikke mindst i virksomhedens indiske afdeling, som angiveligt havde 90 ansatte.

Jeg er journalist fra Danmark. Må jeg forstyrre dig et øjeblik?

"Jeg må ikke tale om denne sag. Jeg ved, hvorfor du ringer," svarer en mand med efternavnet Shivashankar.

Du må altså ikke tale om IT Factory?

"Ja, jeg er ikke…" (smider røret på)

En lignende samtale finder sted med en kvindelig indisk ansat, der hedder Vidya til efternavn. Hun spørger ind til, hvorfor Computerworld ringer, hvorefter tonen bliver meget afvisende.

Det drejer sig om IT Factory.
"Vi må ikke tale om det her."

Du må slet ikke udtale dig om det her?

"Nej."

Kan du bare sige lidt om, hvad der sker hos IT Factory?

"Nej, nej, nej. Det må vi ikke."

Du kan ikke sige det mindste?

(smider røret på)

Det er derfor indtil videre meget uklart, hvad der skal ske med de ansatte i virksomhedens indiske afdeling. Så sent som i november har virksomheden gennemført jobsamtaler for at ansætte nye medarbejdere, erfarer Computerworld.

Tavs direktion i Danmark

Mens medarbejderne i Indien besvarer telefonen, forholder det sig helt anderledes med direktionen i Danmark. Computerworld har forgæves lagt telefonbeskeder på direktionsmedlemmernes mobiltelefoner, men ingen svarer.

Det drejer sig blandt andet om direktøren for IT Factorys strategi, Henrik Jeberg, som er bosat i New York-området. Også driftsdirektør Karina Buch, udviklingsdirektør Carsten Sjørup og finansdirektør Jeanette Lorenzen har undladt at vende tilbage.

En henvendelse til IT Factory i et forsøg på at tale med HR-direktør Kim Meier blev besvaret med, at Computerworld i stedet bør kontakte kuratoren for konkursboet.

Og sidst har Computerworld også lagt en besked på administrerende direktør Stein Baggers mobilsvarer, men han er endnu ikke vendt tilbage med et svar.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S