Tidligere Comway-sælger dømt for spionage

Tre måneders ubetinget fængsel lød dommen på, da Retten på Frederiksberg fandt en tidligere medarbejder hos distributøren Comway skyldig i industrispionage.

Artikel top billede

Thi kendes for ret.

Tre måneder i fængsel koster det en tidligere medarbejder hos it-distributøren Comway, at han har spioneret mod sin tidligere arbejdsgiver - distributøren Frode Herløv A/S.

Den anklagede A blev tirsdag idømt tre måneders ubetinget fængsel, mens en nuværende Comway-medarbejder B blev frifundet.

Anklageren havde ellers krævet fire til seks måneders ubetinget fængselsstraf til begge tiltalte.

I sagen mod B var domsmændene ikke enige. Én af domsmændene ville dømme B efter anklageskriftet, mens de to øvrige gik ind for frifindelse. Det skriver Crn.dk.

Anmeldelse og ransagning

Sagen tog sin begyndelse sidste år, da politiet gennemførte en ransagning

Ransagningen kom i kølvandet på en politianmeldelse fra Frode Herløv, der i september sidste år blev opmærksom på gentagne indbrud i virksomhedens faktura-system i en periode fra marts til september.

Indbruddene i Herløvs it-systemer betød, at de ubudne gæster kunne følge enkelte af selskabets medarbejderes arbejdsprocesser på både salgs- og indkøbssiden.

I løbet af et halvt år har Comway - ifølge Frode Herløv - foretaget ikke mindre end 7.204 registreringer i virksomhedens it-system. Registreringerne fandt Frode Herløv frem til i en logfil.

Frode Herløvs Jan Lippert fortalte sidste år Computerworld, at de ubudne gæster "kunne se, hvad vi har solgt, til hvem, til hvilke priser og hvilken indtjening, vi har haft."

Tilfreds anklager

De to anklagede havde ikke meget at sige efter byrettens afgørelse, mens anklager Marie Tullin ifølge Crn.dk udtrykte tilfredshed med dommen over A.

Anklageren erkendte, at det ikke var lykkedes at bevise, at den frifundne B personligt havde deltaget i spionagen mod Frode Herløv.

Comway Distribution A/S har tidligere betalt en bøde på 25.000 som ansvarlig virksomhed. Hverken anklagemyndigheden eller den dømte sælger har endnu taget stilling til, om de vil anke afgørelsen til Landsretten, skriver Crn.dk.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job