IT Factory var klar til at udvide selskabet i Asien

I midten af november mødtes IT Factory med et dansk offshore-selskab fra Malaysia for at udvide udvikler-staben i Asien.

Artikel top billede

Foto: Mads Elkær. (Foto: Mads Elkær)

Det konkursramte it-selskab IT Factory havde, få uger inden Stein Bagger-skandalen smadrede virksomheden, besøg af direktør Mark Vedel fra offshore-virksomheden Vedel IT Services i Malaysia.

Mark Vedel mødtes 13. november med IT Factorys tekniske direktør Carsten Sjørup på IT Factorys domicil i Gentofte for at diskutere, hvorvidt Vedel IT Services kunne levere op mod 20 .NET-programmører til IT Factory som supplement til selskabets omkring 90 udviklere i Indien.

"Carsten Sjørup virkede som en meget oprigtig person, der var interesseret i .NET-løsninger, og hvordan IT Factory kunne få et ben mere at stå på i Asien," fortæller Mark Vedel til Computerworld.

IT Factory kunne bakke ud

Mark Vedel havde inden mødet kontaktet IT Factory for at byde ind med udvikler-bistand til IT Factory.

Han håbede derfor at kunne rejse tilbage til Asien med en aftale på at hyre 10 til 20 udviklere til IT Factory, selv om seancen i Gentofte kun var et indledende møde.

"Jeg tror ikke, at Carsten Sjørup mødte mig for sjov skyld. Han havde jo med sine udviklere i Indien alle muligheder for at bakke ud af arrangementet," fortæller Mark Vedel fra Malaysia, hvor han er direktør for knap 50 udviklere.

Få mennesker på kontorerne

Under mødet med Carsten Sjørup slog det Mark Vedel, at der var relativt få IT Factory-medarbejdere på arbejde den torsdag eftermiddag.

"Men hele projektet virkede meget seriøst, og jeg fik fortalt en del om selskabets satsning på Java og forskellige Lotus-produkter fra IBM. Jeg går højt op i den tekniske information, og IT Factory havde tydeligvis styr på deres teknik," siger Mark Vedel.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

AGITO Medical A/S

IT Operations Lead

Nordjylland

STELLA CARE ApS

Backend-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teknisk projektleder til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS