Private sky-systemer er it-afdelingens nye udfordring

De private sky-systemer er på vej ud i selskaberne. Der er mange ting at lære.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Fremtidens it-afdeling vil beskæftige sig med private clouds - fleksible computing-netværk, der er formet efter udbydere som Google og Amazon, men er udviklet og administreret internt i virksomheden. Det mener analysefirmaet Gartner.

Hypen omkring cloud computing er for det meste centreret omkring outsourcing af it til cloud-tjenester på nettet.

Selv om den tendens forventes at fortsætte, regner Gartner også med, at store virksomheder begynder at udvikle egne automatiserede private cloud-netværk, hvor alle ressourcer kan styres fra et enkelt sted og fordeles på applikationer eller tjenester efter behov.

"Vi tror helt klart, at private clouds bliver en del af fremtidens it-afdeling," fortæller analytiker Thomas Bittman fra Gartner.

Thomas Bittman har diskuteret Gartners forudsigelser i et interview med Network World og går i yderligere detaljer ved analysefirmaets årlige Data Center Conference med sin præsentation "The Future og Infrastructure and Operations: The Engine of Cloud Computing."

Googlificeringen venter

Selv om Thomas Bittman mener, at der fortsat vil gå år, før de private cloud-systemer for alvor for bidt sig fast, er der allerede nogle virksomheder, der er i gang med at googleficere deres datacentre.

Virksomheden Bechtel bruger eksempelvis computing-modellen software-as-a-service (SaaS) internt til at forsyne 30.000 brugere med it-tjenester i et projekt, der er meget afhængigt af server- og storage-virtualisering.

Server-virtualisering er nøglen til at bygge interne og eksterne clouds, siger Thomas Bittman og henviser til Amazons hosting af applikationer i virtuelle maskiner.

Server-virtualisering er imidlertid blot et af flere nødvendige lag, mener han.

Det bliver nødvendigt at have et meta-styresystem - for eksempel VMwares nye Virtual Datacenter Operating System - til at administrere virksomhedens distribuerede ressourcer som én computing-pool, siger Thomas Bittman.

Et metastyresystem er et virtualiseringslag mellem applikationer og distribuerede computing-ressourcer, der udnytter distribuerede computing-ressourcer til planlægning, loading, iværksættelse, overvågning af applikationer og fejlhåndtering.

Men et metastyresystem leverer kun muskulaturen i et distribueret miljø, siger Thomas Bittman. Et andet lag, som Gartner kalder en "service governor" skal levere den hjerne, der tager beslutninger om, hvordan computing-ressourcerne skal fordeles.

Ligner en kassekredit i banken

Hvis man for eksempel har fem afdelinger og 100 applikationer, hvoraf nogle skal bruge ultrahurtig performance og andre ikke skal, så beslutter service governoren, hvilken applikation der får hvad.

Teknologien er under udvikling, siger Thomas Bittman. Det er ikke noget, man bare tænder for.

Private clouds begynder at tage form over de næste par år, men måske kun i store virksomheder.

På sigt har en lille virksomhed ikke skalafordele nok til, at det kan betale sig at beskæftige sig med it selv, mener Thomas Bittman.

Inden for fem år vil en stor procentdel af små virksomheder få de fleste af deres computing-ressourcer fra eksterne cloud-udbydere, tror han.

Men det betyder ikke, at virksomheder med egne private clouds giver afkald på cloud-tilbud, der giver øjeblikkelig adgang til processor-styrke og storage.

Hver virksomhed kommer til at administrere en fast kapacitet internt og samtidig have adgang til ekstern kapacitet fra offentlige udbydere, når de har brug for det - lidt som en kassekredit i banken, siger Thomas Bittman.

Hvis en virksomhed oplever en pludselig stigning i efterspørgsel, sørger meta-styresystemet og service governoren for at levere den ekstra kapacitet fra eksterne kilder.

Brugerne opdager ikke, hvilken server de bruger, eller om computing-kapaciteten kommer indefra eller udefra, fortæller Thomas Bittman.

Efterhånden som offentlige clouds udvikler sig, får virksomhederne mange flere valgmuligheder, siger Thomas Bittman.

I dag sælger virksomheder deres cloud computing-tjenester på deres elasticitet - evnen til at op- eller nedskalere ressourcer efter behov. Amazons cloud computing-tjeneste hedder for eksempel Elastic Cloud (EC2).

Men disse tjenester er ikke rigtigt elastiske efter Thomas Bittmans mening. Amazon opkræver en bestemt pris for hver virtuelle server, og hvis man vil have en lidt større server, er man nødt til at købe en ny, fortæller han.

Cloud-leverandørerne bør arbejde på at tilbyde computing-kapacitet i en hvilken som helst tilvækst, kunden vil have, mener han.

Men det er bare én af de mange udfordringer, der følger med udviklingen af private - og offentlige clouds.

Oversat af Mille Bindslev

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S