Artikel top billede

"Forretningssucces bliver ligefrem proportional med virksomhedens evne til at udnytte information," siger William McKnight, BI-guru og partner i det amerikanske konsulentfirma Lucidity Consulting Group. Foto: Torben Klint

Vi befinder os midt i 'misinformations-alderen'

Interview: Virksomhederne har brug for ordentlig ledelse, hvis de skal udnytte deres business intelligence-løsninger, mener eksperten William McKnight.

Skal virksomhederne have fuldt udbytte af deres business intelligence-systemer skal de også sætte den rette leder til styre opgaverne.

Det er egentlig almindelig sund fornuft, men det er ikke altid sådan, det forholder sig i de virksomheder, som William McKnight rådgiver om information management.

"Der skal ledelse til BI eller information management, som jeg foretrækker at kalde det. Ledelsen bliver bombarderet med beskeder fra alle sider - fra forhandlere, sælgere, kunder, it-afdelingen og medarbejderne. Det kræver lederskab at styre igennem det morads, og træffe de rette beslutninger," siger amerikanske William McKnight.

Rambølls tunge kunder

Han var for nylig i Danmark, hvor han sammen med it-virksomheden Rambøll Informatik stod i spidsen for en række BI-kurser, holdt foredrag og dialogmøder om aktuelle BI-emner med nogle af Rambølls helt tunge kunder.

McKnight har arbejdet med business intelligence længe før, der var noget der hed business intelligence og datawarehousing, og var blandt andet med på de tidligere versioner af IBM's DB2, som softwareingeniør på Data Base Management Systemets datamanagerkomponent, og på udviklingen af indekseringssystemet.

I dag er William McKnight partner hos konsulentfirmaet Lucidity Consulting Group, efter at han for tre år siden solgte den konsulentvirksomhed, han selv grundlagd for 10 år siden.

BI-projekter bringer ham rundt over alt i verden, og ganske ofte til Europa.

Den store rejseaktivitet og kontakt med virksomheder over hele verden sætter ham i stand til at udpege vigtige tendenser på business intelligence-området.

Mobil BI lader vente på sig

"Datawarehousing, data management, business intelligence, data quality, data mining. Jeg kalder det information management, for det sammenfatter alle discipliner," mener McKnight.

Faktum er, siger han, at et datawarehouse er universets centrum for mange virksomheder, og at tendensen går i retning af mere operationel anvendelse af BI.

"Mange funktioner var tidligere forbeholdt selve datawarehouse-løsningen, mens det i dag bringes ind i selve det operationelle miljø i en ERP/BI-rapportering. Operationel BI er en stærk tendens. De moderne ERP-systemer er meget mere BI-venlige, end tidligere," siger McKnight.

En af de forjættede business intelligence-løsninger er den mobile adgang til forretningsdata, uanset hvor sælgeren eller konsulenten måtte befinde sig. Med fremkomsten af stadig flere mobile enheder, der kører på stadig mere udbyggede og hurtigere bredbånd, kunne man tro, at det var her, den største vækst ville finde sted.

Men sådan kommer det ifølge William McKnight næppe til at gå.

"De mobile løsninger kommer ikke så hurtigt, som mange tror. De er sjove at lege med, og it-industrien ville helt sikkert gerne rulle løsningerne ud. Men de er kun værdifulde, hvis den, der har adgang til data, også kan bruge dem til noget. Bare at have adgang til data, er ikke det store spring fremad. Der er ganske vist udviklet BI-lignende applikationer til mobile løsninger, men hvor mange af dem er serious business?," spørger McKnight.

Han kan ikke se, at de mobile BI-løsninger bidrager med noget fornuftigt til forretningen.

"Det har jeg stadig ikke set meget af. Jeg siger ikke, at det ikke kommer, men det er ikke det område, der fokuseres på lige i øjeblikket."

Virksomhederne kæmper med overflødige og fejlagtige data

Han peger i stedet på en anden tendens, som han ser, er langt vigtigere, nemlig data quality.

"Virksomhederne er ved at indse, at kvaliteten af data er grundlaget for alt, hvad de laver. De er blevet bedre til at definere, hvad datakvalitet er, hvor de kan måle på kvaliteten og gå tilbage og finde eventuelle fejl og uregelmæssigheder."

Det peger hen til en tredje vigtig udviklingstendens inden for BI, nemlig ppervasive BI, der skal bringe BI ud til mange flere mennesker i organisationen.

"Der kommer næppe en dag, hvor samtlige medarbejdere er analyserende videnarbejdere. Men BI vil med tiden have sine fangarme i alle dele af forretningen. Om det så betyder direkte adgang til information gennem et OLAP-værktøj (On Line Analytical Processing, red.) tror jeg ikke nødvendigvis. Men virkningen af BI vil kunne mærkes i hele organisationen," mener McKnight.

"Vi er i misinformationsalderen"

Han kalder den periode, som BI-verdenen befinder sig i nu for 'misinformationsalderen.'

"Virksomhederne kæmper med overflødige og fejlagtige data. Man accepterer data af lav kvalitet og værdi, og det skal blive bedre. Det er åbenbart en periode, vi skal igennem. Virksomhederne skal få styr på alle begreberne, og ikke lade sig overvælde af kompleksiteten i at håndtere og anvende enorme mængder af data."

Det er ikke mindst vigtigt, fordi mængden af data stiger sammen med graden af kompleksitet.

"I de kommende år vil vi se meget mere ustruktureret data blive del af Information Management-økosystemet."

Han mener til gengæld, at vi med tiden bliver bedre til at håndtere ustrukturerede data, og bliver bedre til at udnytte dem.

"Jeg tror, at en virksomheds forretningssucces bliver ligefrem proportional med evnen til at udnytte information. Alle virksomheder, næsten uanset branche, vil være en del af videnindustrien om 10 år. Derfor fortsætter markedet for datamanagement også med at udvikle sig," siger McKnight.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere