Ny serie kritiske opdateringer fra Microsoft

Årets sidste planlagte sending opdateringer fra Microsoft lukker flere kritiske sikkerhedshuller.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsoft har udsendt de sidste otte planlagte opdateringer for 2008, som imødegår 28 sårbarheder - heriblandt en kritisk fejl i det nye søgeværktøj i Vista og Windows Server 2008.

Seks ud af de otte opdateringer beskrives som "kritiske" og de to sidste som "vigtige."

Antallet af sikkerhedsopdateringer fra Microsoft for 2008 løber således op i 77.

En af de vigtige opdateringer, MS08-076, retter et antal sårbarheder, der tilsammen giver en kritisk sårbarhed, hedder det i en meddelelse, som Microsoft har givet til leverandører af sikkerhedssoftware.

Microsoft baserer dog ikke sine risikovurderinger på kombinationer af fejl, men kun på individuelle fejl.

Denne sårbarhed er på linje med den, der blev rettet af sidste måneds udgivelse af MS08-068, som gjorde det muligt for en hacker at stjæle et kodeord og bruge det til at logge på en brugers computer og således have fuld kontrol over den.

Den fejl var næsten syv år gammel, før Microsoft i sidste måned rettede den.

Sårbarhederne i Vista og Windows Server 2008, der rettes af MS08-075, er fremtrædende, da den berørte søgekomponent er udviklet helt fra bunden til netop disse platforme under Microsofts nye tiltag om at udvikle sikker kode.

Eksperter siger dog, at risikoen for udnyttelse af dette sikkerhedshul tilsyneladende er lav.

"Det viser, at man stadig kan løbe ind i problemer med selv nyere kode, der bliver grundigt gransket af sikkerhedsholdet hos Microsoft, og hvor udviklerne fastholdelse på procedurer for sikker kode," siger Wolfgang Kandek, som er teknologidirektør hos Qualys.

Alt i alt er opdateringerne fra december mere rettet mod brugermaskiner - bærbare og desktops - end mod servere.

"For de, der administrerer desktops, bliver det en travl måned," siger Eric Schultze, teknologidirektør hos Shavlik Technologies.

Denne omgang af rettede sårbarheder inkluderer også en ny fejl i GDI, som er den Windows-komponent, der sørger for, at der kan vises grafiske objekter.

"Udnyttelsesrisikoen er meget høj," siger Amol Sarwate, som er leder af sårbarhedsanalyselaboratoriet hos Qualys.

"Man behøver ikke gøre andet end at se et billede på en skadelig webside. Og da sårbarheden er direkte i styresystemet, er alle Windows-computere udsat for denne sårbarhed."

Ifølge Sarwate er MS08-070 også interessant for erhvervsbrugere, da dele af et angreb kan udføres via DLL'er, der bruges af tredjepartsapplikationer.

Fejlen er her at finde i Visual Basic og andre udviklingskomponenter.

"Hvis man udvikler en applikation, der bruger disse DLL'er, så overfører denne applikation de sårbare DLL'er til klient-systemet," siger Kandek og fortæller, at uafhængige softwareleverandører er nødt til at opdatere deres egne applikationer.

Paul Henry, som er sikkerheds- og teknisk analytiker hos Lumension, siger, at hele denne gruppe af opdateringer repræsenterer "alvorlige problemer, der skal rettes omgående. Det er overordentligt svært at prioritere mellem dem."

13 af de 28 sårbarheder har fået den stærkeste vurdering på Microsofts nye "udnyttelsesindeks."

En vurdering på "1" betyder, at sårbarheden er et attraktivt mål for hackere, da de kan skabe kode, der konsekvent kan udnytte sårbarheden.

Microsoft udgav tirsdag også en såkaldt security advisory for at informere brugere om, at virksomheden er i gang med at undersøge tilbagemeldinger om sårbarheder i værktøjet WordPad Text Converter til Word 97-filer på Windows 2000 SP4, Windows Server 2003 SP1 og Windows Server 2003 SP2.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect