Mogens Elsberg stopper i Microsoft

Opdateret: Mogens Elsberg, der er en af de højest placerede danskere i Microsoft, forlader selskabet.

Artikel top billede

En af de højest placerede danskere i Microsoft, Mogens Elsberg, forlader selskabet og dermed sin topstilling som globalt ansvarlig for selskabets Dynamics ERP-løsninger.

Ifølge Microsoft skyldes hans exit, at han efter flere år med heftig rejseaktivitet selv har ønsket at få mere tid til sin familie.

Selskabet meddeler, at Mogens Elsberg nu indtræder som medejer i danske Pensio.

I stedet for Mogens Elsberg har Microsoft indsat Crispin Read, der tidligere har været strategiansvarlig i Business Objects.

Mogens Elsberg begyndte i Microsoft i begyndelsen af 2005 efter at have arbejdet 20 år for IBM og fem år for Aston.

Efter Microsoft købte Navision i 2002 for at opbygge selskabets store satsning på økonomistyringssystemer, har den danske udviklingsafdeling i Vedbæk nord for København haft stort fokus fra Microsofts øverste ledelse.

Trods pæn fremgang er væksten dog faldende, og der er grund til at være forsigtig, fortalte den øverste Dynamics-chef, Kirill Tatarinov, fornylig til Computerworld.

Samtidig er forretningen blevet fokuseret ind på de mellemstore virksomheder, hvilket har betydet, at Microsoft Business Division fornyligdroppede den dansk-udviklede millionsatsning, Dynamics Entrepreneur, der med danske C5 som forbillede ellers var rettet mod de små virksomheder.

Læs interview med Mogens Elsberg på cw.dk om et øjeblik.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS