Danskerne er fløjtende ligeglade med overvågning

Danskerne skænker ikke videoovervågning en tanke. Derfor er det næppe et effektivt middel til at bekæmpe kriminalitet, mener eksperter i overvågning og adfærdspsykologi.

Artikel top billede

Københavns Politi opsætter inden for den kommende tid mere end 200 videokameraer på Strøget i København.

Men overvågningen kommer ikke til at ændre danskernes adfærd - hverken på godt eller ondt.

Det mener den danske forsker Jill Byrnit, der har en ph.d i adfærdspsykologi, og i dag er forsker på Psykologisk Institut på University of California i Los Angeles.

"Når folk er fulde, aggressive og ude på ballade, så handler de instinktivt og vil næppe skænke kameraerne en tanke, før de kaster sig ud i slagsmål," siger Jill Byrnit

Hun tror heller ikke, at de almindelige lovlydige handlende på Strøget ændrer adfærd, fordi de bliver overvåget.

"Almindelige danskere vil opleve, at overvågningen ikke har nogen konsekvenser for dem. Politiet sender jo næppe en bøde til dig, fordi et kamera har optaget dig, mens du kører uden cykellygte. Derfor vil de fleste sandsynligvis lynhurtigt glemme overvågningen og opføre sig akkurat, som de plejer," siger Jill Byrnit.

Overvågning gør os utrygge

Kina har siden årtusindeskiftet iværksat et spektakulært og højteknologisk overvågningsprojekt af borgernes færden på nettet og i det offentlige rum.

Og Jill Byrnit forestiller sig, at borgere i totalitære overvågningssamfund som det kinesiske i langt højere grad vil lade sig påvirke af overvågningen, fordi borgerne risikerer langt større konsekvenser, hvis staten tager dem i at begå et fejltrin.

Når mennesker oplever ubehag ved overvågning, mener Jill Byrnitt, at det ofte er vores urinstinkter, der træder i kraft. En stor del af hendes forskning handler om nedarvede ligheder mellem mennesker og abers adfærd.

Hun har i forbindelse med sine studier registreret, at mange dyr reagerer både nervøst og aggressivt, når de bliver overvåget.

"Når et dyr bliver iagttaget, er det ofte fordi, der er nogen, der har udset sig det som bytte. Vi mennesker reagerer instinktivt på samme måde, når vi føler os overvåget," siger Jill Byrnit.

Hun forklarer, at vi mennesker reagerer på lignende måder, når vi befinder os i utrygge situationer. Her reagerer vi ofte ved at undgå at få opmærksomhed, slå blikket ned og undvige øjenkontakt

Men når vi færdes på Strøget eller andre offentlige pladser med overågning, er vi oftest en del af en større menneskemængde, hvor vi under alle omstændigheder risikerer at blive gransket af nysgerrige blikke. Det er en medvirkende årsag til, at vi sjældent føler ubehag ved overvågningen, mener Jill Byrnit.

Forskning: Ringe præventiv effekt
Ifølge Peter Lauritsen, lektor i informations- og medievidenskab på Århus Universitet og forsker i overvågning, har forskningsverden ikke et klart svar på, hvordan overvågning påvirker folk. Han forklarer, at vi i teorien bør ændre vores adfærd, når vi bliver iagttaget af andre mennesker.

"I teorien bør du blive mere opmærksom på, hvordan du opfører dig, når du hele har et overvågende blik i nakken. Specielt hvis du ikke kan føle dig sikker på, hvornår du bliver set, og hvonår du ikke bliver set," siger Peter Lauritsen.

Men han forklarer, at der er en del forskningsresultater, der peger i den modsatte retning. Eksempelvis viser flere britiske undersøgelser, at videoovervågning har en ringe evne til at begrænse kriminaliteten.

En del af forklaringen kan ifølge Peter Lauritsen være, at undersøgelser også viser, at mange folk slet ikke registrerer, at de færdes i videoovervågede områder, selvom skilte oplyser om det.

Annonceindlæg fra QNAP

Med myQNAPcloud One er skyen ikke længere grænsen for din digitale suverænitet

QNAP lancerer myQNAPcloud One: Delt cloudlagring til NAS-backups og skalerbare objekter. Ét abonnement, to tjenester til dine digitale aktiver.

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos