Brightpoint fyrer den sidste Dangaard-direktør

I sidste uge fyrede it-distributøren Brightpoint den sidste direktør fra den gamle Dangaard Telecom-ledelse. Samtidig droppes koncernens nyopførte hovedsæde fuldstændig.

Artikel top billede

For et år siden var mobiltelefondistributøren Brightpoint godt i gang med en omfattende oprydning i sin nyerhvervelse - danske Dangaard Telecom.

Brightpoint overtog Dangaard Telecom i juli sidste år, og oprydningen bestod i at afskedige over en bred kam samtidig med, at de to virksomheder skulle blive til én.

Sidste direktør fyret

I dag er oprydningen ved at være færdig. Den sidste direktør i den gamle ledelse er blevet fyret, og med ham er hele den gamle ledelse fra Dangaard Telecom-tiden ude.

"Jeg kan bekræfte, at mit ansættelsesforhold i Brightpoint er ophørt. Jeg tager mig nu nogle ekstra lange løbeture, indtil jeg finder ud af, hvad jeg skal i fremtiden," siger Alfred Blank til Jyske Vestkysten.

Vicedirektør Alfred Blank er manden bag først Dangaard Telecom senere Brightpoints store satsning på såkaldte smart phones. Det er mobiltelefoner, som udover at kunne telefonere, nærmest må betegnes som en lille computer.

Alfred Blank kom til Dangaard Telecom fra TDC i 1999. Siden fulgte han med over i Brightpoint, da Dangaard Telecom blev fusioneret med Brightpoint, der senere købte ejerne - primært Fleggaard-familien - ud.

Og de andre topfyringer

Blandt de andre afskedigede topchefer er direktør Steen F. Pedersen, der forlader sin stilling som europæisk direktør i Brightpoint til november.

Herudover blev Carsten Lau Kjærgaard, der var senior vicepræsident og selskabets juridiske omdrejningspunkt, fyret i sommer med henvisning til "strukturelle ændringer".

Skrottede SAP

It-direkøren Anders Andersen blev fyret sidste vinter samtidig med, at Brightpoint besluttede at skrotte Dangaards millioninvestering i virksomhedssystemet SAP for i stedet at køre videre koncernens eget ERP-system.

Halvtomt hovedsæde

Brightpoint, der sidste år sendte 83 millioner mobiltelefoner, smartphones og PDA'er rundt i verden svarende til 221.000 enheder om dagen, har haft svært ved få forretningen til at løbe tilfredsstillende rundt.

Blandt andet derfor besluttede ledelsen for nylig at droppe koncernens nye hovedsæde i Aabenraa, der har kostet op mod 150 millioner kroner at opføre.

Hovedsædet ville med plads til omkring 300 medarbejdere komme til at stå halvtomt, og derfor flyttes samtlige tilbageværende medarbejdere til salgsafdelingen i Hammelev per 1. marts 2009.

Ifølge Computerworlds oplysninger er der ikke plads til alle i Hammelev, men med den nuværende afskedigelsesrate vurderes det, at inden marts er der plads til alle i Hammelev.

I alt skal Brightpoint fyre omkring 350 af i alt 1.400 europæiske medarbejdere.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job