Tirsdagens aviser om it

Grant Thornton kulegraver KPMG's rolle. Microsoft i hård priskrig på dansk spilmarked. Politiet skal stresse de it-kriminelle mere. It-direktør: Stein Bagger sendte rockere efter mig. Forsvarets økonomisystem skal under luppen. IT Factory-vurdering blev misbrugt.

Grant Thornton kulegraver KPMG's rolle

IT Factorys kurator har ansat en håndfuld eksperter til at finde hemmelige konti og til at kortlægge, om revisorernea arbejde var så mangelfuldt, at de kan sagsøges. (Børsen)

Microsoft i hård priskrig på dansk spilmarked

Softwaregiganten har indledt en aggressiv priskrig med flere fronter for at flytte forbrugere over til sin spillekonsol, Xbox 360, som i solgte enheder halter langt efter konkurrenterne. (Børsen)

It-direktør: Stein Bagger sendte rockere efter mig
En dansk it-direktør står nu frem og fortæller, at Stein Bagger sendte rocker-venner efter ham, da han sagde nej til at deltage i bedrageri. It-direktøren blev angiveligt overfaldet og overførte siden 500.000 kroner til Stein Bagger. (Berlinske Tidende)

Forsvarets økonomisystem skal under luppen

Rigsrevisionen vil igen undersøge, om forsvarets it-system til over en milliard kroner - det såkaldte DeMars-system - egentlig kan bruges til noget. (Politiken)

IT Factory-vurdering blev misbrugt

Danske Bank værdiansatte IT Factory til otte milliarder kroner i uforpligtende, fortrolig vurdering. Oplysningen blev lækket og stivede både Asger Jensby og IT Factorys kreditværdighed af. (Morgenavisen Jyllands-Posten)

Dagens aviser:
Få automatisk dagens avisresumeer sendt til din indbakke hver morgen. Opret dig som bruger på Computerworld.dk og sæt "Dagens aviser om it" på overvågning med Computerworld Nyhedsovervågning.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS