Open source-CMS får et boost i 2009

CMS Watch har lavet en liste over næste års tendenser for de indholdsbaserede teknologier. Open source ser ud til at få en nøglerolle, og Microsoft vil angivelig spinde mindre guld.

Artikel top billede

SaaS-udbydere vil i langt større omfang tilbyde indholdsstyringsværktøjer, der ligger i skyen.

I 2009 vil open source-baserede indholdsstyrings-systemer få en opadgående udviklingskurve, mens Microsofts Office 14 kommer til overskygge udbredelsen af SharePoint-installationer.

Sådan lyder to af CMS Watchs 12 forudsigelser for CMS-udviklingen (Content Management System) i 2009.

CMS Watch er en uafhængig organisation, der evaluerer indholdsorienterede teknologier. Medlemmerne har gennem de sidste tre år forsøgt at spå om fremtiden i form af en top 12-liste over kommende tendenser på CMS-området.

En af forudsigelserne går på, at open source-folket kan se frem til øget salg af applikationer i det kommende år.

"Open source-baserede systemer får et boost på grund af prisen og modenheden. Samtidig er der kommet en kommerciel organisation bag flere af produkterne, hvilket er vigtigt for virksomhederne, der gerne vil have en kontrakt i hus," fortæller Janus Boye, der er CMS Watchs analytiker i Danmark.

SharePoint og skyen

De lukkede systemer med Microsoft i spidsen vil derimod spinde knap så meget guld i det kommende år, vurderer CMS-organisationen.

"Virksomhederne vil se tiden an med nye SharePoint-initiativer, fordi de er lidt usikre på, hvad Office 14 kommer til at indeholde, og hvordan en konkret opradering af infrastrukturen skal finde sted," siger Janus Boye.

En tredje dominerende tendens i 09 bliver et større udbud af software i skyen. SaaS-udbydere vil i langt større omfang komme til at tilbyde CMS og andre indholdsstyringsværktøjer som en tjeneste, der drives på servere, der er placeret under fremmede himmelstrøg.

Hele CMS Watchs liste over de vigtigste CMS-tendenser i 2009 ser således ud:

1. Open source Enterprise Content Management (ECM) får et boost.

2. SharePoint-initiativer sættes på hold til Office 14 kommer og er afprøvet.

3. Meta data får fornyet liv.

4. Lovmæssige- og politiske krav vil få øget betydning.

5. Fornyet fokus på e-discovery.

6. SaaS-udbydere vil tilbyde flere løsninger.

7. Oracle falder bagud i kampen om videnarbejderne, og CMS/portal-området bliver en kamp op ad bakke.

8. Fornyet fokus på søgning i applikationer.

9. Sociale web-tjenester som blog og wiki får mindre opmærksomhed af erhvervslivet.

10. Statistikværktøjer får øget betydning i salgs- og beslutningsprocesser.

11. CMS-området (primært i USA) vil opleve en konsolidering med et mindre antal producenter.

12. Det er købers marked.



Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-specialister til WAN, Routing og Switching

Nordjylland

Danoffice IT

Infrastructure Specialist

Midtjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS