Rygter tager til efter Steve Jobs-afbud til Macworld


Publiceret d. 17. december 2008 kl. 10.56


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Rygterne om Apple-chefen Steve Jobs dårlige helbred tager til, efter Apple sent tirsdag meddelte, at Steve Jobs ikke vil gå på scenen og holde en hovedtale, når Macworld-konferencen løber af stablen i næste måned.

Hovedtalen vil i stedet blive holdt af marketingchef Philip Schiller.

Beslutningen om at lade en anden end Steve Jobs holde Macworld-hovedtalen er betydningsmættet, fordi Steve Jobs' præsentationer på Macworld efterhånden har opnået legende-status i teknologi-verdenen, der tit har ventet i åndeløs spænding på Steve Jobs' og Apples nye frembringelser.

Du kan se de fem bedste af slagsen her.

Den verdensberømte Steve Jobs er på mange måder personificeringen af Apples succes og brand, og det er da også påfaldende, at der ikke findes andre berømte og højtprofilerede Apple-folk end Steve Jobs.

Den tætte forbindelse mellem Apple-chefen og Apple-brandet understreges blot af, at Apple-aktien styrtdykkede i oktober alene på grund af rygter om, at Steve Jobs havde haft et hjerteanfald.

Samme status havde Microsofts Bill Gates engang. Erkendelsen heraf førte til, at Microsoft allerede i slutningen af 1990'erne lagde en langstrakt plan for hans gradvise tilbagetrækning fra den daglige drift af selskabet.

Det skulle give plads og tid til, at hans afløser, Steve Ballmer, og Microsofts øvrige topledelse kunne opbygge den nødvendige ledelsesmæssige pondus. Strategien lykkedes, i det Bill Gates kunne trække sig tilbage uden den mindste effekt på Microsoft-aktien.

Der har tidligere været tegn på, at Apple ønsker at bevæge sig i samme retning - blandt andet, da Steve Jobs valgte at dele scenen med andre Apple-chefer til et MacBook-arrangement i oktober. De talte Tim Cook, der er Apples halv-ukendte driftsdirektør.

Der har gennem lang tid verseret rygter om Steve Jobs sygdom - ikke mindst fordi han i 2004 blev opereret for kræft i bugspytkirtlen. Dengang valgte han ikke at informere aktionærer og kunder om sin sygdom, mens den pågik, for ikke at belaste forretningen.

Rygterne tog for alvor til, da en tynd og bleg Steve Jobs dukkede op til selskabets store udviklerkonference i sommer.

Det magtfulde erhvervsmagasin Forbes udråbte i slutningen af 2007 Steve Jobs til at være verdens mest magtfulde erhvervsmand foran flere store erhvervsledere, der sidder på store forretningskritiske systemer, mens Apple kun har få og ikke-forretningskritiske produkter i porteføljen.

Forklaringen på dette er - som man kan læse i denne analyse - at netop evnen til at sælge varen, sælge budskabet og til at forføre masserne er det, som definerer magt i dag.

Og den har Steve Jobs. Og hans platform har ikke mindst været de store præsentationer på Macworld, der er blevet holdt i San Francisco hvert år siden 1985.



Alle artikler om:
Pcer, Konferencer, Steve Jobs, Ledelse, Erhverv


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Overblik: Politiets nu skrottede Polsag-projekt bliver den seneste i rækken af offentlige it-skandaler. Projektet koster skatteyderne flere hundrede millioner kroner.
3. februar 2012 kl. 16.05 | læs »

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?
2. februar 2012 kl. 15.58 | læs »

CSC har absolut ingen kommentarer til beslutningen om at lukke Polsag, som CSC har udviklet på i mange år.
3. februar 2012 kl. 14.42 | (1) | læs »

Politiets store prestige it-projekt skulle ruste landets betjente til tænderne, men endte med at ryge i skraldespanden sammen med ekstra million-regninger.
3. februar 2012 kl. 15.59 | (1) | læs »





 
White papers
Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Læs i denne præsentation om syv vanvittigt forskellige innovations-principper inspireret af Steve...

 


Mest læste seneste uge

Det lykkedes en pensioneret politimand at fravriste Microsoft-svindlere de penge, som de havde lokket ud af ham. Se her, hvordan han gjorde.

Det hidtil største malware-angreb på Android er i fuld gang. Millioner af Android-brugere kan være blevet ramt af ny trojaner.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Politiet dropper det skandaleramte Polsag. Systemet har løbene været ramt af forsinkelser. For halvandet år siden var budgettet overskredet med omkring 100 procent. I dag er status ukendt.