SAP's begæring om at stoppe Oracle-sag afvist

En dommer har forkastet størstedelen af SAP's begæringer om at afvise dele af Oracles retssag mod virksomheden.

Artikel top billede

(Foto: Sasun Bughdaryan / Unsplash)

Computerworld News Service: Dommer Phyllis J. Hamilton giver SAP medhold i selskabets begæring om at afvise påstande om copyright-overtrædelser fra to Oracle-selskaber - JD Edwards Europe Limited og Oracle Systems Corporation.

Men hun nægter at afvise andre påstande om blandt andet kontraktbrud og uretfærdig berigelse.

SAP ville også have, at en række såkaldte "state law claims" - om blandt andet unfair konkurrence - skulle afvises med den begrundelse, at de allerede var forkastet på baggrund af den amerikanske Copyright Act.

Oracle hævdede til gengæld, at hver af de anfægtede påstande indeholder "ekstra elementer" der gør, at de ikke svarer til de rettigheder, som loven beskytter.

Phyllis Hamilton afviser således SAP's anmodning om at afvise disse påstande, med mindre de er baseret på den påståede copyright-overtrædelse.

TomorrowNow, som SAP købte i 2005 og efterfølgende lukkede ned, leverede tredjeparts-support til Oracles applikationer, blandt andet PeopleSoft, J.D. Edwards og Siebel.

Oracle lagde sag an i marts 2007 med påstand om, at medarbejdere hos TomorrowNow ulovligt havde downloadet materiale fra Oracles support-systemer og brugt det til at bejle til Oracles kunder.

Oracle påstår også, at medarbejdere fra SAP - med SAP's bestyrelses vidende - lavede tusindvis af kopier af Oracles underliggende software-applikationer på sine computersystemer, og at SAP brugte Oracles kode til uddannelse, kundeservice og til generelt at understøtte en forretningsmodel, der var ulovlig hele vejen igennem.

SAP har indrømmet, at medarbejdere hos TomorrowNow foretog "upassende downloads" fra Oracles hjemmeside, men afviser Oracles påstande om et større mønster af illegale handlinger.

SAP er skuffet over, at man ikke fik medhold i alle anklagepunkterne, men er tilfreds med, at retten har afvist påstandene om copyright og glæder sig til at samarbejde med retten om at opnå en passende afslutning på sagen.

En talskvinde fra Oracle ønskede ikke at kommentere sagen tirsdag.

SAP skal komme med en reaktion på Oracles tredje ændrede klagemål i sagen inden den 30. december.

Oversat af Mille Bindslev

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S