Stein Bagger: Det var tyrkiske gangstere

Stein Bagger fortæller til politiet, at det er tyrkiske eller pakistanske gangstere, der har truet ham. Pengene blev afleveret kontant, lyder forklaringen.

Artikel top billede

Nu er det kommet frem, hvad Stein Bagger sagde i det lukkede grundlovsforhør.

De personer, der skulle have truet ham 25-30 gange med skydevåben, har angiveligt hverken relationer til Hells Angels eller svenske kriminelle.

Ifølge Stein Bagger er der nemlig tale om, "tyrkiske eller pakistanske gangstere," skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

It-direktøren skulle have udleveret et ukendt antal millioner i "tykke pengeruller på skumle parkeringspladser og andre anonyme steder", skriver avisen, der har talt med kilder tæt på grundlovsforhøret.

Med Stein Baggers forklaring, lader der ikke til at være nogle elektroniske spor til gangsterne.

Ufine venner

Da B.T. kunne afsløre, at Stein Bagger havde en 'sikkerhedsvagt' fra Hells Angels, gik spekulationer igang om rockernes relationer til svindlen.

Også Computerworlds afsløring af Stein Baggers relation til de to svenskere Carl Freer og Mikael P. Ljungman har afstedkommet en del uafklarede spørgsmål.

Stein Bagger lånte blandt andet Mikael P. Ljungmans bil, da han flygtede til USA.

Samtig tyder noget på, at Stein Bagger helst ikke vil forbindes alt for meget til de to dømte svenske bedragere med kriminelle forbindelser.

I hvert fald er forklaringerne om, hvor mange gange han har mødt dem uklare.

I dag fortæller kurator Boris Frederiksen til Børsen, at Stein Bagger formentlig har haft medskyldige i udlandet i forbindelse med svindlen.

Det bygger han på de mange overførsler og betalinger han kan se, der er foretaget i forbindelse IT Factory - det er formentlig ikke lavet af bare en mand, lyder det.

Noget tyder altså på, at Bagmandspolitiet får en travl juletid.

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect