Youtube er verdens næststørste søgemaskine

Med ansvaret for en fjerdedel af Googles søgninger, er Youtube større end Yahoo. Størstedelen af videoerne ses i arbejdstiden.

Artikel top billede

Google dominerer alt hvad der hedder søgemaskiner, og med Youtube under vingen, kan firmaet prale af at være både størst og næststørst inden for søgning.

Det viser tal fra det amerikanske analysehus comScores qSearch, som måler søgninger på tværs af branchen.

Fortsat dominans

På trods af, at Youtube slet ikke er nogen søgemaskine, placerer videotjenesten sig med 2,73 milliarder søgninger i november over Yahoo.

Søgningerne hos Youtube står samtidig for 25,4 procent af det samlede antal søgninger på Googles sider.

Overordnet set har Google haft 32,3 procent årlig fremgang med kernesøgninger, altså eksklusiv video- og kortsøgning, og har dermed en andel af søgemarkedet på 63,5 procent, mod Yahoos fremgang på 11,4 procent, svarende til en markedsandel på 20,4 procent.

Skruer op for definitionen

Tallene kommer kort efter Youtube indførte henholdsvis widescreen og HD-video i november, og senest i denne uge en større udgave af den berømte afspiller, som fylder næsten hele sidens bredde.

Overordnet set kan Youtube altså med god samvittighed erklære sig førende på videomarkedet, med over 5 milliarder videoafspilninger og 82 millioner unikke brugere i oktober måned ifølge Nielsen Online.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S