Distributørerne græder - konsulenterne jubler

Gennem de seneste 10 år er det gået tilbage for de fleste i it-branchen herhjemme undtagen konsulenterne, der har fordoblet antallet siden 1998. Men nu slutter festen også i den del af branchen.

Artikel top billede

I løbet af de seneste 10 år er antallet af beskæftigede i it-branchen steget med 11.682 til 101.189, men samtidig er det gået tilbage med beskæftigelsen i alle delbrancher undtagen for it-konsulenterne. Det dokumenterer analysehuset eStatistik.dk gennem særkørsler fra Danmarks Statistik.

"Delsektorerne var nogenlunde lige store i 1998, med it-engroshandel som den største. I dag er it-konsulentvirksomhed langt den største med næsten halvdelen af den samlede beskæftigelse," siger Kent Nielsen, der står bag analysehuset eStatistik.dk.

I dag er konsulenterne stormet i front og er blevet klart den største kategori i branchen. Analysehuset IDC vurderer, at fremgangen hænger sammen med en tilbagegang for fysiske produkter.

"It-konsulenterne er klart de store vindere, hvilket har lidt at gøre med, at vi bevæger os mere og mere over mod en videnøkonomi. Dertil kommer, at lige præcis konsulentbranchen har haft nogle gode år siden nedturen i 2001 hjulpet af en stærkt voksende økonomi i 2003-2004," siger Brian Troelsen, senioranalytiker, analysehuset IDC.

Den store vinder

Men træerne vokser ikke ind i himlen, lyder det advarende fra IDC:

"Vi tror, at konsulenterne går en ret hård tid i møde. Først strammer det til for hardwaresalget, og så følger konsulentmarkedet, fordi der ikke bliver sat så mange nye produkter i søen," siger Brian Troelsen.

Den store vinder i de kommende år bliver ifølge IDC outsourcing.

"Mange virksomheder kan spare 20-30 procent på omkostningerne ved at outsource hele eller dele af deres it-installationer, og det er attraktivt ikke mindst set i lyset af den aktuelle krise" siger Brian Troelsen.

Nedgang overrasker ikke

I modsætning til tidligere år forventer analysehuset ikke at se en bemærkelsesværdig vækst i det samlede antal beskæftigede i de kommende år.

"Konsulentbranchen jubler heller ikke så meget fremover, mens telekommunikationsbranchen fortsætter med at tilpasse sig de hårdere markedsvilkår," siger Brian Troelsen.

Analytikeren mener ikke, at det er overraskende, at telekommunikationsbranchen går tilbage, for "tilsyneladende skærer alle i telekommunikationsbranchen ned."

"I det forløbne tiår har vi sagt farvel til Orange, og i dag er der her i Norden kun de fire store Telia, TDC, Telenor og 3 tilbage," siger Brian Troelsen.

Om tallene i faktaboksene:
"Tallene viser blandt meget andet, at it-beskæftigelsen kun blev marginalt berørt af it-boblen, der brast i starten af år 2000.

Derimod blev beskæftigelsen stærkt påvirket af den internationale krise efter terrorangrebet 11. september 2001, og spørgsmålet er, om historien gentager sig her i 2008, hvor vi har fået det største større fald fra andet til tredje kvartal," siger Kent Nielsen, der står bag analysehuset eStatistik.dk.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS