Forbrugervagthund advarer mod PayPal

Betal ikke med PayPal, advarer forbrugerombudsmanden. En dom ved Østre Landsret har fastslået, at dine penge går tabt, når handlen går skævt.

Artikel top billede

Du risikerer, at alle dine penge går tabt, hvis en nethandel, hvor du betaler med e-penge gennem betalingsservicen PayPal, går i vasken.

Derfor opfordrer forbrugerombudsmanden nu de danske forbrugere til helt at undgå betaling med online-betalingsservicer.

"Du skal have særdeles god tillid til sælgeren, hvis du skal bruge PayPal. Derfor opfordrer vi til, at forbrugeren kun bruger anerkendte betalingskort til handel på nettet," siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Computerworld.

Mistede 100.000

Advarslen kommer efter, at Østre Landsret netop har fastslået, at du ikke kan få tilbageført din PayPal-betaling, end ikke hvis du aldrig har modtaget din vare.

I sagen havde en forbruger stævnet Nordea i forbindelse med en fejlslagen handel på nettet.

Forbrugeren står til at miste 100.000 kroner, som han via PayPal overførte til spilfirmaet OwnYourGame. Pengene var betaling for, hvad retten betegner som"virtuelle ydelser," der skulle bruges i internetspillet EVEonline.

I handler med betalingskort har bankerne pligt til at foretage tilbagebetalinger, men i dette tilfælde er betalingen sket trinvis, hvor pengene først er overført fra forbrugerens Visakort til PayPal før pengene ender på sælgerens konto.

Derfor mener banken, at den kun er involveret i første del af transaktionen - mellem forbrugeren og Paypal- som er forløbet helt efter bogen.

Penge ud i den blå luft

Dommen betyder ifølge Forbrugerstyrelsen, at forbrugerne er helt uden beskyttelse, når de handler gennem betalingsservicer på nettet.

"Du skal være meget forsigtig. Betaling med PayPal og andre udbydere af e-penge svarer efter denne dom til, at du putter pengene i en kurvert, og sender dem ud i den blå luft, " siger Henrik Øe.

Er betaling med e-penge den eneste mulighed, bør du helt lade være med at handle. Når du ikke kan betale med Visakort, er der ofte en god grund til det, påpeger forbrugerombudsmanden.

Sikkerhed betyder alt

Ombudsmanden mener, at sager som denne kan være med til at undergrave tilliden til e-penge.

I PayPals betingelser står der, at sælgeren skal respektere en såkaldt chargeback - tilbageførelse - fra banken. Men når bankerne ikke længere er forpligtigede til at tilbageføre penge, bør det give anledning til overvejelser hos e-penge udbyderne, mener forbrugerombudsmanden.

"E-penge-udbyderne må i fremtiden overveje meget nøje, hvordan de vil sikre forbrugerne. Sikkerhed er helt central, når der handles på nettet, derfor kan man frygte at udbyderne saver den gren over, som de selv sidder på, hvis de ikke gør noget," siger Henrik Øe.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S