E-mailen fejrer sølvbryllup i Danmark

Den 29. december fejrer Dkuug (Dansk Unix User Group), at det i år er 25 år siden at den første mail dukkede op i en dansk indbakke.

Det fortæller næstformand i Dkuug, Keld Simonsen, som dengang var ansat i edb-afdelingen ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet, hvor den første mail blev modtaget.

Forud for modtagelsen, som helt præcis foregik den anden januar 1983, lå den organisatoriske opbygning af en række netværk i forskellige europæiske lande, som skulle gøre det muligt at kommunikere internt i de enkelte lande og med resten af Europa og verden.

Det skete blandt andet gennem ansøgning om midler til de nødvendige telefonopkald mellem de lokale netværk.

Antallet af brugere på det spirende netværk var dengang noget mere beskedent end, hvad vi er vant til i dag, fortæller Keld Simonsen.

Alligevel var de danske pionerer i 1983 ikke alene i verden. Der var mulighed for at korrespondere med både Japan, USA og England.

"Der var en del amerikanske universiteter og en del forskningsafdelinger hos de store edb-firmaer på nettet," siger Keld Simonsen.

I Danmark var det dog i første omgang kun Keld Simonsens egne to arbejdssteder, nemlig Datalogisk Institut og Indre By-Terminalen, hvor det var muligt at kommunikere med andre steder via den nye e-mail.

Velkommen på nettet
Den første modtagne mail indeholdt ifølge Keld Simonsen en lykønskning fra kolleger i Holland, som bekræftede at Datalogisk Institut nu havde kontakt med det såkaldte mcvax, som var centralen i Europa.

Han fortæller, at det desværre har det ikke været muligt at fremskaffe en kopi af denne mail, der muligvis befinder sig på et gammelt bånd i universitetets kælder.

Men en tilsvarende mail, som den europæiske central i Holland tre måneder senere sendte til Sverige, er bevaret på internettet.

Uden @
Som det fremgår, brugte man ikke snabel-a, men udråbstegn i en e-mail.

Først i adressen var navnet på den maskine som skulle modtage mailen, så et udråbstegn (bang) og herefter brugeren af den maskine som man sendte mailen til.

Afhængig af routningen, som først foregik med kort og ur, kunne adressen godt blive noget lang, hvis der skulle hoppes fra maskine til maskine, fortæller Keld Simonsen.

Routning var interessant, fordi visse centraler kun korresponderede en enkelt gang i døgnet. Derfor kunne det ofte betale sig at route en anden vej, så mailen kom hurtigere frem.

"Men hvis man havde fået en mail, var det ligesom i dag. Så skrev man bare reply, og så sendte den tilbage af samme vej," siger Keld Simonsen.

Fortsættes ...