Anders Fogh inddrages i sag om diktatureksport

Anders Fogh Rasmussen har været med til at promovere salg af overvågningsudstyr i Kina. Et folketingsmedlem sætter spørgsmålstegn ved statsministerens forsvar for frihed og demokrati.

Artikel top billede

Anders Fogh Rasmussen og Milestone Systems administrerende direktør, Lars Thinggaard, under besøget i Kina.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kritiseres, fordi han under et besøg i Kina har været med til at promovere den danske producent af avanceret overvågningsudstyr Milestones Systems overfor kinesiske politikere.

De kinesiske borgere er blandt de mest overvågede i verden, og det kinesiske regime har gennem årene mødt massiv kritik på grund af omfattende og gentagne overtrædelser af menneskerettighederne.

Men i et svar på et såkaldt paragraf 20-spørgsmål om sagen smyger statsministeren sig uden om kritikken, mener Per Clausen, medlem af folketinget for Enhedslisten, der har stillet det omtalte spørgsmål til statsministeren.

"Menneskerettigheder prioriteres højt i Danmarks løbende dialog og samarbejde med Kina. Spørgsmålet blev rejst under mine politiske drøftelser under mit besøg i Kina i oktober 2008, og det indgår også i det strategiske partnerskab, som Danmark og Kina blev enige om i forbindelse med besøget," lyder svaret fra Anders Fogh Rasmussen.

Statsministeren tilføjer, at Milestone Systems var med i erhvervsdelegation under Kina-besøget, fordi virksomheden ønsker at opstarte softwareudvikling i landet, og desuden har udset sig den kinesiske finanssektor som et potentielt eksportmarked.

Liste Ø: Statsministeren er ynkelig
"Statsministeren svarer uden om. Det er et usædvanligt ynkeligt svar. Ikke mindst, når man tænker på, at statsministeren tidligere ikke har lagt fingre imellem, når han har kritiseret virksomheder, der har sat profit over demokrati og menneskerettigheder. Men det gælder åbenbart ikke, når det drejer sig om hans egen tur til Kina," siger Per Clausen, der er Enhedslistens it-ordfører.

Per Clausen stillede paragraf 20-spørgsmålet efter, at Computerworld i november kunne fortælle, at danske virksomheder frit kan sælge overvåning til diktaturstater og, at statsministeren sammen med Milestones administrerende direktør, Lars Thingaard, deltog i møder med højtstående kinesiske politikere.

Tidligere har statsministerens egen partifælle Søren Pind, udenrigspolitisk ordfører for Venstre, sagt til Computerworld, at han ikke er glad for, at danske virksomheder eksporterer overvågningsudstyr til lande som Kina og, at man bør overveje et internationalt forbud mod eksport af denne type produkter.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS