Verizon scorer 165 millioner kroner på domænefusk

Det koster et amerikansk domænefirma 165 millioner kroner at lege med Verizon-varemærker i over 650 domæner. Nu gør Microsoft og Yahoo sig også klar til sagsanlæg om varemærke-misbrug.

Artikel top billede

Teleselskabet Verizon har vundet en sag over det amerikanske domæneselskab OnlineNIC, der har registreret mindst 663 domænenavne, som var identiske eller lænede sig endog meget kraftigt opad registrerede Verizon-varemærker.

OnlineNIC havde blandt andet registreret verizon-cellular.com og buyverizon.net, hvilket i sommers fik Verizon til at fare i flint og anlægge sag mod domænefirmaet.

Efter en kort retssag besluttede dommeren sig for, at OnlineNIC skal betale Verizon 165 millioner kroner for misbrug af varemærker samt overdrage alle 663 domænenavne til Verizon.

Det skriver Computerworld.com.

Flere sagsanlæg på vej

Det er ikke kun Verizon, der har følt sig trådt over tæerne af OnlineNIC.

Også it-giganter som Microsoft og Yahoo har anlagt sager mod OnlineNIC for at have forbrudt sig mod registrerede varemærker i flere domæneregistreringer.

Microsoft mener, at OnlineNIC har forbrudt sig mod 97 varemærker - inklusiv Windows, Encarta og Halo.

Og så sent som den 19.december fik søgemaskineselskabet Yahoo også nok af domæneselskabet, der med domæner som yahoozone.com, yahooyahooligans.com og denverwifesexyahoo.com ifølge Yahoo har forbrudt sig mod Yahoo-brands mere end 500 gange.

I Danmark har der i de seneste år været stor fokus på misbrug af varemærker i domænenavne, hvilket i 2007 fik DK Hostmaster til at indføre en ny suspensionsregel, hvis man forbryder sig mod domænenavne, der slutter med .dk.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld it-jobbank

    Mød 3.500+ it-talenter på IT-DAY 2026

    Hos Computerworld it-jobbank er vi stolte af at fortsætte det gode partnerskab med folkene bag IT-DAY – efter vores mening Danmarks bedste karrieremesse for unge og erfarne it-kandidater.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job