Danskere skal gøre internettet 10 gange hurtigere

Et dansk forskningsprojekt skal øge kapaciteten markant på internettet. Projektdeltagerne håber på, at der gemmer sig en eksport-succes i projektet.

Artikel top billede

Forskere fra Fonetik-enheden på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) går sammen med de to it-virksomheder TPACK og Enigma Semiconductor om at øge kapaciteten på internettet.

Formålet med projektet er at udvikle de nødvendige kredsløb til switching, individuel overvågning og båndbreddestyring af trafik fra flere tusinde kunder og tjenesteudbydere samlet på én Ethernet-forbindelse på 100 gigabit per sekund.

Helt konkret skal forskerne i gang med at lave linjekort til routere til IP-laget, der skal være i stand til at håndtere trafikmængder op mod 100 Gigabit per sekund mod de nuværende 10 gigabit per sekund.

"For mange almindelige internetbrugere er kravet til kapaciteten vokset med faktor 1.000 set over de seneste 10 år, og derfor er det på tide at udvide kapaciteten - især i byområderne," siger lektor Michael S. Berger fra DTU.

20-sporet motorvej

Netværks-forskningen har dog ikke direkte noget med slutbrugernes routere og internettrafik at gøre, men handler derimod om trafikken ude på det store internet.

"De lokale veje ud til slutbrugerne er pænt asfalterede, og vi kigger nu på, hvad man kunne kalde ringvejene rundt om byerne. Med projektet vil vi udvide ringvej 3 til, hvad der svarer til 20 spor for at kunne klare den store datatrafik," siger Michael S. Berger.

En del af projektet går også ud på intelligent trafikstyring af datamængderne.

"Det handler ikke kun om rå kapacitet, men i høj grad også om administration af data og skaleringen af databehovet," lyder det fra TPACK.

Forventninger om eksport-succes

Både TPACK og Enigma har i lighed med DTU store forventninger til projektet og har hver skudt omkring 15 millioner kroner i forskningspuljen, der når op på omkring 45 millioner, efter Højteknologifonden også støtter med 14,5 millioner kroner.

Efter udformningen af prototypen vil firmaerne givetvis skyde mange flere millioner kroner i det, fordi prototypen kan vise sig at være guld værd for teleleverandører som Ericsson, Alcatel Lucent og Nokia Siemens.

100 gigabit-teknologien forventes at være på markedet tidligst i 2012.

Annonceindlæg fra Computerworld

Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS