Danske teleselskaber scorer kassen på sms

Teleselskabernes omkostninger ved at sende en sms er næsten lig nul, og derfor skovler selskaberne sms-kroner i kassen. Pengene går til infrastruktur-investeringer, hedder det.

Artikel top billede

Danske teleselskaberne skovler penge ind på et kraftigt stigende sms-forbrug.

Det skyldes, at teleselskabernes omkostninger ved at sende en enkelt sms nærmest er lig nu, mens der sidste år i Danmark blev sendt knap 12 milliarder sms-beskeder. Det tal lå i 2005 på 8,5 milliarder sms'er.

"Prisen for teleselskaberne ligger mellem nul kroner og stort set ingenting. Det koster lidt strøm, og man optager lidt kapacitet, men det har næsten ingen betydning for den enkelte sms," fortæller professor Knud Erik Skoubye fra Aalborg Universitets Center for Kommunikation, Medier og IT.

Han understreger dog, at teleselskabernes forudsætning for at sende sms'er er et produktionsapparat, der koster investeringskroner.

"Jeg vil tro, at marginalomkostningerne for en sms ligger på omkring fem øre," siger han.

To milliarder sms-kroner

Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult vurderer, at den danske mobilbranche omsætter sms'er for omkring 10 til 15 procent af den samlede omsætning på 12 milliarder kroner - hvilket vil sige lige knap to milliarder kroner.

Han pointerer samtidigt, at det er naivt at tro, at teleselskaberne kan sætte prisen drastisk ned, selv om den enkelte sms stort set ikke koster noget at sende.

"Man kan ikke sende sms'er uden et mobilnet, og det kræver mange milliarder kroner at investere i sådan et og finansiere driften. Derfor er det naivt at tro, at man kan gøre sms'er gratis," forklarer John Strand til Computerworld.

Han fortæller, at man på Filippinerne har erfaring med at sætte prisen ned til næsten nul kroner, hvilket resulterede i en dobbeltregning til teleselskaberne: Dels sendte folk mange flere sms'er, dels talte indbyggerne meget mindre end normalt, hvilket gik udover teleselskabernes tale-indtjening.

"Hvis man sætter prisen på sms ned til nul kroner, så vil man kannibalisere på andre tjenester, hvilket igen betyder højere priser på andre områder. Hvad man sætter til på gyngerne, må man jo tjene på karrusellen," lyder det fra John Strand.

Engang var det gratis

I midten af 1990'erne var det rent faktisk gratis at sende sms'er, men det var dog de færreste mobil-mennesker, der havde telefoner, der kunne sende de små tekstbeskeder.

Gennembruddet kom med den 13 år gamle Nokia 2110, hvor folk for første gang kunne sende sms'er i stor stil.

De gratis tider var hurtigt ovre, og der har siden været så heftig priskrig på det danske telemarked, at sms-priserne i Danmark er blandt de allerbilligste i den vestlige verden.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S