HP hitter i Iran trods embargo

Siden Clinton-tiden har amerikanske firmaer haft forbud mod at eksportere til det præstestyrede Iran, men alligevel er HP-printere et hit i det mellemøstlige land.

Artikel top billede

Foto: Matt Trommer / iStockphoto (Foto: Matt Trommer)

Det anspændte forhold mellem Iran og USA fik i 1995 den daværende amerikanske præsident, Bill Clinton, til at indføre et eksportforbud til præstestyret i Iran.

Alligevel er HP-printere eksporteret til landet siden 1997. Det er sket via en mellemstation i Dubai, skriver The Boston Globe.

"Det er sværere at bevise, at en producent har kendskab til salget til Iran, når selskabet bruger en distributør," siger Robert Clifton Burns, der er advokat i Washington med speciale i eksportlovgivning, til avisen.

Mellemstationen for HPs produkter er det indisk-ejede firma Redington Gulf, der bruger Dubai som transit-led, inden produkterne fortsætter deres vej til Iran.

Redington Gulf åbnede for ti år siden et lille kontor i Iran hovedstad, Teheran, men i dag har firmaet også et servicecenter specialiseret i HP-produkter.

En talskvinde fra HP udtaler til The Boston Globe, at HP har "en politik i fuld overensstemmelse med al amerikansk eksportlovgivning". Hun ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvor meget kendskab HP har til printernes popularitet i Iran.

Sidder solidt på markedet

Populariteten er dog ikke til at tage fejl af.

Ifølge en tidligere undersøgelse fra 2007 udført af Teherans Taliya News skulle HP sidde på 41 procent af det iranske printermarked, og dermed er selskabet den største spiller Iran.

Andrew DeSouza, der er talsmand for det amerikanske finansministerium, understreger over for The Boston Globe, at amerikanske selskaber har pligt til at droppe aftaler med distributører, hvis de skulle få kendskab til, at produkterne fortsætter videre til lande under embargo.

Specielle danske regler for Iran-eksport

Den amerikanske embargo af Iran gør, at andre lande er bange for at handle med landet.

Computerworld har tidligere skrevet en serie om eksport af it-produkter til diktaturstater. I den anledning kontaktede Computerworld sidst i november interesseorganisationen Dansk Industri, som var bekendt med Irans situation.

"Der er rigtigt mange danske virksomheder, der får henvendelser fra Iran i øjeblikket. Iranerne har svært ved at finde firmaer, der tør levere til dem, og derfor shopper de rundt i øst og vest. Selv virksomheder der aldrig har været aktive i Mellemøsten modtager pludseligt nogle koloenorme ordre," sagde Peter Thagesen, der er afsætningspolitisk chef hos Dansk Industri.

Peter Thagesen fremhævede, at it-virksomheder bør være ekstra opmærksomme, når de eksporterer til et land som Iran. Danske virksomheder må nemlig ikke eksportere hvad som helst til autoritære regimer.

"Reglerne kan være svære at gennemskue og eksport af it-produkter er særligt i farezonen. Ofte kræver det blot en lille ændring i noget software eller hardware, før det kan bruges til andre formål, end det er tiltænkt," fortalte Peter Thagesen.

Amnesty International har tidligere kritiseret det danske firma Milestone, der eksporterer overvågningssoftware til blandt andet Iran.

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job