11 dømt for milliard-svindel på Microsofts bekostning

En kinesisk domstol har dømt 11 personer for af have distribueret falske software-produkter til en værdi af over ti milliarder kroner.

Artikel top billede

En kinesisk domstol har sendt 11 personer bag tremmer for milliard-pirateri.

De dømte, der har distribueret software ulovligt, har fået mellem halvandet og seks og et halvt års fængsel. Det er den hidtil hårdeste dom af sin art i Kina, skriver Internetnews.com.

De 11 dømte blev allerede arresteret i juli 2007, hvorefter FBI og Kinas Public Security Bureau (PSB) gik i gang med at undersøge sagen nærmere.

Den ulovlige software, som piraterne står bag, blev fundet i 36 lande på fem kontinenter. Blandt andet blev der fundet falske - men højkvalitets-versioner - af 19 af Microsofts mest populære produkter på mindst 11 forskellige sprog.

Kopi-sikring afslørede falske versioner

Pirat-softwaren, der blandt andet inkluderede Windows XP og Office 2007, blev solgt til relavtivt høje priser rundt omkring i verden, først og fremmest i USA og i Europa.

"Microsoft sætter stor pris på PSB's og FBI's arbejde med at gribe stærkt ind over for denne globale software-forfalskningsring," udtaler David Finn, der står i spidsen for Microsofts anti-pirat-råd.

Ifølge Internetnews.com leverede 'Microsoft-kunderne' beviser, der har været med til at afgøre sagen, gennem selskabets Windows Genuine Advantage (WGA)-redskab, der bliver brugt til at identificere falske versioner.

Selvom hele 25 personer oprindelig var i myndighedernes søgelys i pirat-ringen, blev kun 11 altså dømt i denne omgang.

Senere skal endnu ni personer dog en tur i retten.

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Linux Operations Engineer

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger 2 ledere til Lokal IT Servicecenter Haderslev og Varde

Sydjylland

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job