Indisk KMD-partner presset i korruptionssag

KMD's store indiske samarbejdspartner, Satyam, er kommet i alvorlige problemer, efter Verdensbanken har blacklistet firmaet på grund af bestikkelse.

Artikel top billede

En af de indiske outsourcing-tigre, KMD-partneren Satyam Computer Services, er i problemer, efter Verdensbanken har udelukket Satyam fra kontrakter de næste otte år på grund af en korruptionssag.

Det skriver Financial Times.

Sagen drejer sig ifølge avisen om bestikkelse og forkert fakturering i forbindelse med it-udvikling og drift af systemer, der har indbragt Satyam ordrer for mere end en milliard kroner.

Satyam afviser i en pressemeddelelse, at beskyldningerne fra Verdensbanken har noget på sig. Verdensbanken fastholder dog sin udelukkelse af Satyam.

Den store indiske it-virksomhed, der de seneste år er vokset meget hurtigt, havde sidste regnskabsår en omsætning på mere end 10 milliarder kroner efter en vækst på 46 procent. Dermed er det også en af den indiske softwareindustris store succeshistorier, der nu har fået problemer med imaget.

Korruptionssagen kommer på et meget dårligt tidspunkt for Satyam, der allerede var ramt af en anden skandale. Derfor spekuleres der nu i, om Satyam kan ende med at blive købt op.

Formand i modvind

Den anden skandale, som har ramt Satyam, drejer sig om, at virksomhedens bestyrelse forsøgte at opkøbe to selskaber, der var ejet af bestyrelsesformandens familie. En handel som ville indbringe familien omkring 8,5 milliarder kroner.

Den store handel, som ikke havde opbakning blandt aktionærerne, blev bremset, men sagen har skadet Satyams ry, og det er blandt andet grunden til spekulationerne om, hvor vidt Satyam nu er på vej til et opkøb.

Satyam er også til stede i Danmark, men er først og fremmest kendt herhjemme gennem et omfattende samarbejde med KMD. Samarbejdet betyder blandt andet, at KMD har en speciel afdeling i Bangalore i Indien for Satyam-medarbejdere, der arbejder med den danske virksomhed.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect