Ond SMS bringer Nokia-telefoner til tavshed

Hvis din Nokia-telefon på det seneste har været påfaldende tavs, kan den have raget et stykke ondsindet kode i en SMS til sig.

Artikel top billede

Nokia-telefoner i 60-serien er sårbare overfor en bug, der gør telefonen ude af stand til at modtage SMS'er og MMS'er.

Når en 60-serie telefon modtager en SMS med bug'en, er der er kun én ting at gøre: at boote telefonen med kommandoen #7370#. Så slipper man ganske vist af med problemet, men også med alt andet, der er gemt på telefonen.

En backup er ikke en mulighed, for den onde kode gemmes og installeres sammen med softwaren, når man starter, skriver The Register.

Sårbarheden blev demonstreret på en sikkerhedskonference i Berlin i sidste uge.

Blandt andet sikkerhedsfirmaet F-Secure blogger om sårbarheden, og det er især versionerne 2.6 til 3.1 af mobilstyresystemet Symbian S60, der er sårbare for angreb.

For at udnytte sårbarheden skal en hacker sende en særligt udformet besked. På ældre mobil-modeller kræver det blot en enkelt besked at smadre telefonen, mens de nyere modeller skal udsættes for 11 onde SMS'er for at gå i baglås. Det gælder for versionerne 2.8 og 3.1

Ingen hjælp fra Nokia

På de ældre mobil-modeller opdager brugeren aldrig, at udstyret er inficeret, for der kommer ikke nogen fejlmeddelelse: SMS-beskeder bliver simpelthen bare ikke modtaget.

På de nyere modeller kommer der er en fejlbesked om, at der ikke er plads til at modtage nye beskeder, og at brugeren skal slette nogle af de gamle meddelelser. De onde SMS'er kan til gengæld ikke ses i indbakken, og brugeren kan derfor ikke slette dem.

Sårbarheden opstår, fordi telefonen tjekker om en modtaget SMS skulle være en e-mail. Da styresystemet blev udviklet var det en måde at integrere SMS og e-mail på. Men det betyder, at SMS-klienten går i baglås, hvis der er mere end 32 tegn i afsenderfeltet i SMS-formatet.

Nokia har stadig ikke gjort noget ved sårbarhederne i den mere populære 40-serie, beretter The Register, og på Nokias hjemmeside leder man forgæves efter hjælp, og der er således hverken opdateringer eller moralsk online-støtte at finde hos den finske mobilgigant.

Nokias svenske kommunikationsdirektør holder i lighed med de fleste øvrige medlemmer af vort broderfolk stadig juleferie og kan således først kommentere på en mulig kommende opdatering onsdag.

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

Midtjylland

Everllence

Head of Digital Solutions

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS