Steve Jobs før Macworld: Jeg er syg

Apple-boss Steve Jobs tager bladet fra munden og taler for første gang om sin sygdom, der holder ham fra at holde åbningstalen på Macworld 2009.

Artikel top billede

Steve Jobs på sidste års Macworld.

Rygterne har længe svirret om både den ene og den anden sygdom.

Og nu har Apple-boss Steve Jobs hørt nok og tager bladet fra munden i forbindelse med, at han ikke skal levere keynote-talen ved Apples helt store markedsføringskonference - Macworld - i San Francisco i morgen aften dansk tid:

"Som mange nok ved, har jeg tabt mig i 2008. Årsagen til vægttabet har været et mysterium for mig og mine læger. For et par uger siden besluttede jeg mig for, at vægttabet blev min førsteprioritet, og det efterfølgende skulle undersøges grundigt og stoppes," lyder det i et brev fra Steve Jobs på Apples hjemmeside.

"Heldigvis har mine læger formodentlig fundet roden til sygdommen efter flere test - og det er en hormonel ubalance, der har 'frastjålet' mig de proteiner, som min krop behøver. Detaljerede blodprøver har bekræftet denne midlertidige diagnose," skriver Apple-chefen.

Simpel kur

Ifølge Steve Jobs er modgiften mod vægttabet rimelig simpel, uden at han i brevet ønsker at kommentere, hvad han skal indtage for at få hormonbalancen og vægten banket på plads igen.

Han regner med, at være tilbage på sin gamle kropsvægt i slutningen af foråret. I den periode vil han forblive Apples ubestridte leder.

"Jeg har givet alt til Apple i de seneste 11 år, og jeg vil være den første til at træde frem for bestyrelsen, hvis jeg ikke kunne fortsætte som chef for Apple," understreger Steve Jobs i brevet.

Apple-ikonet Steve Jobs har i juledagene fokuseret på at holde ferie med familien i stedet for at stresse med MacWorld-forberedelserne. Keynote-talen vil i stedet blive holdt af selskabets senior vice president for marketing Phil Schiller.

Læs hele brevet fra Steve Jobs

Annonceindlæg fra Trustworks

Tillid i en Zero-Trust verden

Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos