Rygte: IBM vil fyre 16.000 ansatte om to uger

Ifølge massive rygter blandt IBM's ansatte planlægger selskabet at fyre 16.000 medarbejdere om et par uger.

Artikel top billede

I kølvandet på finanskrisen og med udsigten til et hårdt år, mener rygtesmede i IBM at vide, at det store selskab i løbet af januar vil fyre mange tusinde medarbejdere.

Det fremgår af medarbejder-sitet Allianceibm.org, som bekymrede IBM-ansatte løbende henvender sig til med deres oplysninger.

Ifølge flere af indlæggende mener afsenderne at vide, at IBM planlægger at fyre 16.000 ansatte i afdelinger over hele verden 22. og 23. januar. Det vil i givet fald svare til omkring fire procent af selskabets samlede medarbejderstab.

Websitet bliver drevet af et fagforbund, Alliance@IBM/Communications Workers of America Local 1701, der forsøger at organisere IBM-medarbejdere under sin egen paraply.

"Alle afdelinger vil blive ramt"

Flere af de bekymrede medarbejdere skriver, at især IBM's chip-fabrik i den amerikanske delstat Vermont vil blive særligt hårdt ramt.

"Alle afdelinger vil blive ramt," lyder det i et indlæg på sitet, mens en anden IBM-ansat skriver, at han har fået bekræftet rygtet af en chef.

"Fortrolighedserklæringer er blevet underskrevet blandt cheferne for, at det ikke skal slippe ud, men intet kan jo forblive i mørket i særlig lang tid," hedder det i indlægget.

En anden skriver, at han har fået at vide, at cheferne er blevet pålagt at svare "Jeg har ikke hørt noget konkret om reorganisering," hvis de bliver spurgt om rygterne. "Så pas på, hvis du hører denne formulering," hedder det i indlægget.

En tredje indlægs-forfatter skriver, at hans chef er involveret i den kommende fyringsrunde. "Han har fortalt mig, at antallet i vores afdeling vil blive meget stort. […] Han har flyttet halvdelen af os over på statsfinansierede projekter og tror, at han kan beskytte de flyttede folk, men han er ikke sikker. Ingen ønsker at sprede frygt, men fyringerne er på vej," skriver den pågældende IBM-medarbejder.

IBM Danmark har tidligere fyret

Fyrings-rygterne er opstået som forløber til IBM's offentliggørelse af regnskaberne for fjerde kvartal 2008, som ventes på gaden i løbet af få uger.

Herhjemme har IBM ingen kommentarer til de vedholdende rygter.

"Det er ikke IBM-praksis at kommentere på rygter og spekulationer," lyder det kortfattet fra IBM Danmarks pressechef, Carsten Grønning.

IBM Danmarks seneste store fyringsrunde fandt sted i august, da selskabet med et ordentligt hug med ragekniven skar 190 stillinger væk. Begrundelsen lød, at der var en 'ubalance' i selskabets 'ressource-situation'.

IBM er ikke det eneste selskab, hvor vedholdende rygter om kommende fyringsrunder suser rundt i gangene mellem medarbejder-kontorerne. Også ansatte i Microsoft mener at vide, at der er en større fyringsrunde under opsejling - en sag, som Microsoft Danmark angiveligt ikke kender noget til.

IBM Danmark har i det seneste år været plaget af en hel stribe dårlige sager, der har talt et af danmarkshistoriens største it-nedbrud med store selskaber som Carlsberg, Arla og Danske Bank som ofre, en lodret fyring af en stor offentlighed myndighed, der helt har mistet tilliden, tabet af en storordre på to milliarder kroner, et stort underskud, et stort tab på IBM's tætte forbindelser til kollapsede IT Factory samt en kold skulder fra A.P. Møller - Mærsk.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S