41-årige Pia Rybenfeldt sidder fremover med chefansvaret i Capgeminis danske afdeling. Hun skal holde fokus på vigtige samarbejdspartnere midt i finanskrisen.

Ny Capgemini-direktør: Vi mærker tilbageholdenhed


Publiceret d. 6. januar 2009 kl. 12.17


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Efter flere år med udenlandske direktører sætter en dansker sig nu i chefstolen i konsulentfirmaet Capgeminis danske afdeling, der beskæftiger 360 i Danmark og 225 i Indien.

Helt grøn i rollen er 41-årige Pia Rybenfeldt dog ikke. Hun har været hos Capgemini de seneste fem år.

"Jeg har siddet i direktionen i nogle år, så jeg har før været tæt på processen. På den måde er det ikke en ny verden, der åbner sig for mig," siger hun.

Alligevel er hun spændt på de nye udfordringer, der venter.

"Det er en virksomhed, jeg trives godt med. Vi har dygtige medarbejdere, så det glæder jeg mig helt vildt til at komme i gang med," siger hun.

Hun vil helst overlade til andre at begrunde, hvorfor hun blev valgt til topposten, men vil gerne komme med et bud.

"Jeg har leveret de resultater, der skal til. Vi er en international gruppe, så jeg tror, man går efter kompetencerne og diversiteten, og så tror jeg, at tiden var inde til at få en dansk direktør," siger hun.

Før hende sad svenskeren Kjell Ulmfeldt i chefstolen.

Vil samarbejde sig ud af krisen
Pia Rybenfeldt mener, at krisen sætter nye krav til virksomheden, hvis den fortsat skal vokse.

Derfor vil hun videreføre en proces, der skal styrke fokus på kunderelationerne.

"En af vores mærkesager er måden, vi samarbejder med vores kunder og andre leverandører på. Det er utroligt vigtigt for Capgeminis vækst. En af vores vigtigste målsætninger er at skabe værdi, der hvor vi leverer hos kunderne," siger hun.

Turbulente tider
Pia Rybenfeldt erkender, at den igangværende finanskrise ikke går ubemærket hen. Flere af Capgeminis vigtige kunder er ramt i stor stil.

"Hvis man ser historisk på det, så har vi altid været stærke inden for telekommunikation og finans, og det vil vi fortsat være i årene frem," siger hun.

"Det er klart, at vi kan mærke, at der specielt indenfor finanssektoren er en hvis tilbageholdenhed på nuværende tidspunkt, og det følger vi dagligt. Der må man tilpasse sig, men det er svært at spå om," erkender Pia Rybenfeldt.

Hun mener dog ikke, at situationen er speciel for netop Capgemini.

"Jeg tror, at alle virksomheder har stor fokus på, hvad der sker i markedet. Det er en meget turbulent tid, men it-branchen er jo i dag en moden industri. Det kommer til at påvirke it-branchen, men jeg tror, at med lidt fornuft, så kommer vi igennem," siger hun.



Alle artikler om:
Erhverv


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.