Danske e-Boks eksporteres til Baskerlandet

e-Boks-konceptet eksporteres til det nordlige Spanien. Samtidig er den danske e-Boks under pres fra en kommende offentlig e-postkasse.

Artikel top billede

MetaPosta.

Det bliver formentlig navnet på e-Boks' baskiske fætter, som KMD hjælper med at designe.

Det er de baskiske myndigheder, som har opsøgt KMD, for at få hjælp til at lave et system, der er inspireret af de samme tanker som e-Boks. Den internationale opgave kommer paradoksalt nok, samtidig med, at e-Boks i Danmark er under pres fra en ny fællesoffentlig dokumentboks.

De baskiske myndigheder bad KMD, der er medejer af e-Boks, om hjælp til at udarbejde en analyse af, hvordan konceptet skulle være i Baskerlandet, og hvilke tekniske løsninger, der er aktuelle.

"Den baskiske regering havde hørt om e-Boks, og vi har naturligvis i høj grad trukket på KMD's erfaringer. Vi fandt dog ret hurtigt ud af, at de var særdeles ambitiøse og havde nogle krav, vi lige skulle tænke en ekstra gang over," fortæller Christina Nystrup, som er den projektleder, der har samarbejdet med baskerne.

Hverken KMD eller e-Boks havde budt på opgaven i Baskerlandet, da den var i udbud. Efter KMD har leveret analysen, er den danske virksomhed også blevet kontatktet af den spanske leverandør, der fik opgaven, og skal nu også hjælpe leverandøren.

Ude bedst?

Mens baskerne altså selv opsøgte KMD for at trække på erfaringerne med den danske e-Boks, så afhænger den danske e-Boks' fremtid i høj grad af, hvem der vinder det igangværende udbud om at levere en fælles offentlig postkasseløsning, som skal integreres på borger.dk.

I efteråret blev fire leverandører bedt om at byde på opgaven, og e-Boks var sammen med Assemble, CSC og Capgemini på invitationslisten.

Dengang var e-Boks-direktør Henrik Andersen fuld af tillid til, at e-Boks også kan gøre sig gældende i Danmark i fremtiden.

Hos Økonomistyrelsen, som står for udbuddet, fortæller projektleder Anders Find, at der er kommet tilbud, og styrelsen er snart klar til komme med mere håndfaste meldinger.

"Vi er klar til at melde ud om det videre forløb i næste uge," siger Anders Find, som dog tilføjer, at valget af leverandør først ligger fast senere.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo