Lovgivning spænder ben for salg af brugte MP3-filer

Bør samme regler gælde for eksempelvis en licens til et operativsystem eller et stykke SW, som kan være hentet over nettet.
Mange maskiner sælges i dag med præinstalleret Windows. Skal samme regler gælde for salg af licensen Windows, som jeg ikke har købt et fysisk medie til, men "kun" har et klistermærke, som bevis for gyldighed?

Desværre har de interviewede jurister ret i at loven fortolkes sådan i dag. Jeg mener ikke det er rimeligt. Det er en krænkelse af den ejendomsret man får ved købet, at man ikke kan sælge sin ejendom igen.

Det er interessant, at begrebet "eksemplar" i lovens §19 fortolkes således, at det kun dækker fysiske eksemplarer. Hvis man brugte samme fortolkning i resten af ophavsretsloven (altså at en ikke-fysisk kopi som en mp3-fil ikke er et "eksemplar"), så ville det være lovligt at kopiere en mp3-fil og sende den til alle sine venner - sålænge man ikke gør den tilgængelig for almenheden, som loven så fint siger.

Det er vigtigt at beskytte konsumptionsprincippet, for det er under pres i disse år. Uden et brugtmarked er man nødt til at købe nyt, og så er der flere penge til dem der sælger nye eksemplarer.

I 2002 blev konsumptionsprincippet f.eks. begrænset til regional konsumption, og det gør at man ikke lovligt her i landet kan videresælge en CD man har købt udenfor EØS-området. Virksomheder som f.eks. Laserdisken kan derfor ikke lovligt sælge f.eks. "smalle" film importeret fra andre verdensdele, og resultatet er, at vi har svært ved at få del i den kulturelle mangfoldighed der er i andre verdensdele.

Jeg synes det er positivt, at selv Peter Schønning, som er jurist for IFPI, anerkender at der er seriøse juridiske drøftelser om rimeligheden i at konsumptionsprincippet er begrænset til fysiske eksemplarer, og at man kan spørge sig selv hvad forskellen er.

For der burde ikke i ophavsretslig forstand gøres forskel på fysiske og ikke-fysiske eksemplarer. Konsumptionsprincippet burde gælde for f.eks. mp3-filer på samme måde som for fysiske eksemplarer. Ellers må man være konsekvent og tage konsekvensen af at man siger at en mp3-fil ikke er et eksemplar ifølge §19, og sige at en mp3-fil ikke er dækket af ophavsrettens eksemplarfremstillingsmonopol.