Mærsk fyrer it-direktør Carsten Dalsgaard

A.P. Møller - Mærsk sætter it-chef Carsten Dalsgaard på porten. En stor it-oprydning er under opsejling.

Artikel top billede

A.P Møller - Mærsks koncernchef, Nils Smedegaard, er gået i gang med et fuldstændigt opgør med selskabets kritiserede it-strategi. Opgøret har allerede kostet it-direktør Carsten Dalsgaard jobbet. Det skriver Børsen.

Oprydningen har på mange måder været ventet. I hvert fald var det på mange måder Mærsks store problemer med it, der for et år siden var medvirkende til daværende koncernchef Jess Søderbergs afgang og Nils Smedegaards tiltræden som topchef.

Nils Smedegaard, som kom fra en stilling som koncernchef i Carlsberg, havde, inden han kom til A.P Møller - Mærsk, gennemført en stor oprydning i netop Carlsbergs it-strategi.

Ifølge Børsen blev Carsten Dalsgaard fyret mandag og forlod Esplanaden i går efter fem år på posten.

"Min stilling nedlægges ikke, men der sker nogle organisatoriske forandringer som led i hele det transformationsprojekt, vi gennemfører, og stillingen vil blive kraftigt reduceret. Ledelsen synes så ikke, at jeg passer ind i den redefinerede rolle, og det er jeg enig i, selv om jeg ikke rigtigt er blevet spurgt," siger Carsten Dalsgaard til Børsen.

Carsten Dalsgaard erstattes af Flemming Steen, der kommer fra en stilling som leder af strategifunktionen i Mærsk Line.

Dalsgaard fortæller til Børsen, at han ikke har et andet job på hånden, men at han "nok havde set det komme".

Sikkert er det da også, at koncernchef Nils Smedegaard allerede i foråret 2008 vurderede, at der var problemer med selskabets it- og ledelsesmodel.

"Netop måden at lede på er så afgørende for en virksomhed som vores, som jo er en servicevirksomhed," sagde han dengang.

Også tidligere topchefer i selskabet har tidligere været fremme med kritik. De tæller blandt andre Ib Kruse, som for et år siden direkte sagde, at selskabets daværende krise skyldtes it-problemer.

Dengang vurderede A.P Møller - Mærsk-koncernen selv, at problemerne - der har kostet Maersk Line flere milliarder kroner i de seneste år - ville vare ved i flere år.

Annonceindlæg tema

Forsvar & beredskab

Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

AGITO Medical A/S

IT Operations Lead

Nordjylland

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S