Salesforce.com ramt af gigant-nedbrud

En af verdens største cloud-tjenester, Salesforce.com, har været ramt af et gigantisk nedbrud, der har ramt mange tusinder kunder.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Cloud-giganten Salesforce.com blev tirsdag ramt af et nedbrud, der sendte et meget stort antal brugere i sort. Nedbruddet varede under en time.

Ifølge en kort status-meddelelse fra selskabet på overblikssiden trust.salesforce.com var alle Salesforce.com-tjenester i alle regioner stort set utilgængelige mellem 12:39 og 13:17 tirsdag eftermiddag amerikansk tid.

Hertil kommer, at trust.salesforce.com også var nede. Det betød, at kunder ikke kunne finde oplysninger om nedbruddet nogen steder.

Lige efter klokken 15 tirsdag amerikansk tid gennemførte Salesforce en nød-opdatering på tværs af alle selskabets tjenester, hvilket ifølge selskabet kunne føre til yderligere konsekvenser for brugerne.

Salesforce.com bekræftede først nedbruddet klokken 12:40 med en kort meddelelse på trust.salesforce.com. Selskabet meddeler intet om årsagen til nedbruddet.

Flere af Salesforce.coms brugere anvender også Twitter og via denne tjeneste meddeler de, at deres adgang til Salesforce-com-tjenesten kun har været væk i kort tid ad gangen - faktisk helt ned til fem minutter.

Salesforce.com har i den seneste tid haft markant færre nedbrud end selskabet har haft for år tilbage, da tjenesten først blev lanceret.

Med tidens megatrend, der går i retning af flere og flere hostede løsninger, kan det imidlertid ikke undgås, at denne type nedbrud tiltrækker stor opmærksomhed til de negative sider ved at anvende hostede tjenester.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job