It-fyringer lægger pres på Mærsk-boss

ComputerViews: Nils Smedegaard Andersen, topchef i A. P. Møller - Mærsk, er under pres for at få ro på it-fronten. Den nye mand på it-toppen i koncernen har tidligere vist, han kan rydde op.

Artikel top billede

Nils Smedegaard Andersen, topchef i A.P. Møller - Mærsk, har nu luget ud i toppen af sin it-organisation. Betyder det ro på it-fronten?

ComputerViews: Afskeden med to it-direktører, som i går blev sat på porten i A. P. Møller - Mærsk og Maersk Line, lader nu topledelsen tilbage med ansvaret for ro på it-området i Danmarks næststørste virksomhed.

De to it-direktører, Carsten Dalsgaard og Michael Laursen, har haft ansvaret for henholdsvis strategien, der åbenbart ikke har ført den store virksomhed sikkert uden om it-skærene, og det containerbookingsystem som har givet Maersk Line problemer.

Med deres afgang står topchef Nils Smedegaard Andersen og topchefen i containerdelen af koncernen, Ejvind Kolding, tilbage som de ansvarlige.

Og Nils Smedegaard Andersen er formentlig opmærksom på, at der her mere end et år efter hans tiltræden skal ro på it-området.

Da Smedegaard kom til som topchef, havde it-problemerne allerede kostet A.P. Møller - Mærsk 1,3 milliarder kroner i rene it-udgifter. Derudover kom et ukendt beløb på image-kontoen og tab af tillid hos kunderne.

Da it-problemerne var på deres højeste, fik kunderne forkert fragt til den forkerte pris og på et andet tidspunkt end aftalt.

Derfor har ledelsen hentet Flemming Steen ind for at få ro på it-fronten. Han har senest bevist sit værd, da han som leder af strategifunktionen i Maersk Line styrede den største organisationsændring i rederiets historie Streamline, som betød op mod 3.000 færre stillinger.

Flemming Steen, som ud over erfaringen fra Maersk Line også har været finansdirektør i Junckers, overtager stillingen som it-direktør på koncernniveau.

Streamline-planen blev eksekveret på kort tid, men blandt andet den globale finansielle krise presser stadig containertrafikken.

Strategien skiller

Hos Sydbank følger aktieanalytiker Jacob Andersen A.P. Møller - Mærsk, og han mener, at topledelsen har ventet et år med at skifte ud på it-direktørposterne, fordi den nye ledelse først skulle have et indtryk af, hvilken retning forretningen skal drives i.

Allerede sidste år iværksatte ledelsen den store effektiviserings- og strømliningskampagne.

"Det er i det lys, man skal se det i, når man ser, at de venter et år med de her ændringer," siger Jacob Pedersen.

Han mener også, at der kan være tale om uenighed om vejen frem.

"Ledelsen og it-direktørerne har måske ikke været helt enige om den strategi, der har været," siger Jacob Pedersen.

Sydbank-analytikeren mener dog ikke, at der er noget, som tyder på, at A.P. Møller - Mærsk hænger fast i de store it-problemer, der plagede virksomheden for kort tid siden.

"Mit indtryk i øjeblikket er, at de store problemer er overstået," vurderer Jacob Pedersen.

Jacob Pedersen peger desuden på, at den store virksomhed har decentraliseret og i dag også har annonceret 100 fyringer og en stor omrokering i hovedsædet.

"Det kommer som en god forlængelse af det, som er sket ude i virksomheden. Og det er udtryk for, at virksomheden er presset på indtægtssiden, og at man kigger alle steder, hvor man måske kan hente besparelser," konstaterer Jacob Pedersen.

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Midtjylland

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tekniske analytikere med forståelse for netværk

Nordjylland

Paychex Europe

Product Manager, AI & Shared Capabilities

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect