Kæmpe-skandale truer Indiens troværdighed

Indiens outsourcingindustri er havnet i en troværdighedskrise, efter Satyam-skandalen, hvor de to hovedpersoner nu angiveligt er forsvundet.

Artikel top billede

Mens Satyams kunder, partnere og investorer i hele verden holder vejret, er de to topfolk, som har svindlet i firmaet for mere end fem milliarder kroner, forsvundet.

Mens danske virksomheder som KMD og NNIT, der begge bruger Satyam som underleverandør, følger udviklingen nøje, rapporterer internationale og indiske medier om, at investorer er på vej med sagsanlæg, og at de to Raju-brødre, der var henholdsvis formand for selskabets bestyrelse og administrerende direktør, er forsvundet.

Ramalinga Raju trådte tilbage fra posten som bestyrelsesformand med et brev til bestyrelsen, hvor han og broderen indrømmede at have fiflet med regnskaberne, så både omsætning og indtjening blev manipuleret voldsomt i vejret.

Nu er de to brødre ifølge en del af de indiske medier forsvundet, og den tidligere bestyrelsesformand er ifølge de indiske aviser enten rejst til Dubai eller USA. Samme rute, som den danske storsvindler, Stein Bagger, benyttede for godt en måned siden.

Skandalen gav i går Satyams aktiekurs et dyk på 80 procentpoint, og også resten af de indiske aktier led under skandalen.

Hårdt for Indien

Mange af Satyams kunder, der tæller store internationale koncerner som Unilever, Nestlé og Cisco, er nu bekymrede for leveringen af deres services. Også det internationale fodboldforbund FIFA er på listen over bekymrede: Satyam er nemlig it-partner på de to næste VM-slutrunder i fodbold i 2010 og 2014.

Hos analysehuset IDC vurderer senioranalytiker Brian Troelsen, at skandalen kan koste Indiens it-industri dyrt.

"Selve troværdigheden for de indiske outsourcinghuse lider et knæk. De risikerer, at man går helt væk fra Indien og kigger på andre lande," siger analytikeren og tilføjer, at et andet scenarie er, at en af de andre indiske leverandører overtager Satyam eller Satyams kunder.

Brian Troelsen mener, at problemerne ikke rammer så bredt i Norden og Danmark, fordi Satyam endnu ikke har fået store markedsandele.

Alligevel påpeger Brian Troelsen, at Satyam samarbejder med store danske it-virksomheder som KMD og NNIT.

"Det er klart de har nogle partnerskaber, med nogle ikke helt uvæsentlige spillere. Og det er ikke utænkeligt at de skal ud og finde nye samarbejdspartnere," siger Brian Troelsen.

Det amerikanske og engelske marked risikerer til gengæld at blive hårdt ramt, hvis konsekvensen af Satyam-skandalen bliver en konkurs. Blandt andet den engelske finanshøjborg i City-distriktet i London er et af de steder, Satyam har bidt sig fast.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Deloitte

    Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

    Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura