Ekspert: It-chef går over stregen i personaleforbud

I Vejle Kommune må medarbejderne ikke selv vælge baggrundsbilledet til skrivebordet. It-chefens kontrol med medarbejderne går alt for vidt, mener ekspert i ledelse.

Artikel top billede

I Vejle Kommune er medarbejdernes maskiner låst af, så baggrundsbilledet ikke kan ændres. Det handler om standardisering og service, forklarer it-chefen.

Sig farvel til billedet af kæresten, kæledyret eller kværnen på pc'ens skrivebord. I Vejle Kommune har it-chefen besluttet, at medarbejderne ikke må bruge deres egne billeder som baggrundsskærm på kommunens computere.

Beslutningen har vakt opsigt i flere lokale medier, men it-chef i Vejle Kommune Flemming Brink fastholder, at der ligger saglige argumenter til grund for personaleforbuddet.

"Vi har bestemt, at alle har en standard, ensfarvet baggrund, for nemmere at kunne 'overtage' brugernes skærme i forbindelse med support," siger han.

"Vi oplevede, det gik forfærdeligt langsomt, hvis der var tung grafik på skærmene, som for eksempel højtopløste familiebilleder. Derfor fjernede vi baggrunden," forklarer Flemming Brink.

Ekspert: Det skal it-chefen ikke blande sig i
Uanset beslutningens rationelle motiver, begår kommunen en stor ledelses-fejl, når den vil kontrollere medarbejdernes personlige indretning af pc'ens tapet.

Det mener professor Anders Drejer, der forsker i blandt andet ledelse og strategi ved Handelshøjskolen i Århus.
Han mener, kommunens it-politik hører fortiden til.

"Det, it-chefen gør, er udtryk for en maskinel tankegang: 'Nu skal I sgu' bare dukke hovedet og arbejde'. Det virker selvfølgelig i et industrisamfund, for hvis manden ikke står ved maskinen, så sker der ikke noget. Men det her er jo vidensarbejde - der sker tingene inde i hovedet på folk i stedet," siger han.

"Kontrollen går alt for vidt"

Anders Drejer mener ikke, it-chefen har forstået betydningen af, at medarbejderne får en vis frihed til at arbejde, som de vil.

"Det er skræmmende, at han ikke har forstået, hvad vidensarbejde er," mener Anders Drejer.

Beslutningen blev truffet af it-afdelingen selv, men har siden fået kommunaldirektør Niels Ågesens accept. Alligevel mener Anders Drejer, at kommunen med baggrundsforbuddet er ude på dybt vand.

"Kontrollen går alt for vidt. Jeg mener grundlæggende ikke, at vi skal blande os i, hvordan medarbejderne udfører deres arbejde i vidensorganisationer," siger han.

It-chefen: Det handler om professionalisme

Kritikken får imidlertid ikke it-chefen til at ryste på hånden. Flemming Brink står fast på beslutningen, som han ikke mener, der er noget kontroversielt ved.

"Jeg kan godt forstå, at man gerne vil bestemme baggrunden selv. Og de bløde værdier skal der også være plads til, men det praktiske med, at vi kan servicere brugerne på en ordentlig vis har nu engang førsteprioritet," siger han.

"Det her er stordrift, og vi skal have en så standardiseret og struktureret platform som overhovedet muligt. Både på hardware- og på softwaresiden," forklarer Flemming Brink.

It må ikke alene afgøre personaleforhold

Den køber Anders Drejer imidlertid ikke. Teknologi eller it-afdelingerne må aldrig blive det, der alene afgør personalepolitikken.

"It-chefen stiller noget teknologi til rådighed, men han bestemmer forhåbentlig ikke, hvordan folk arbejder. Det er forhåbentlig HR-chefen eller medarbejderen selv. Det er skræmmende, at it-chefen ikke har forstået, hvad vidensarbejde er," siger han.

Skulle medarbejderne nu alligevel få lyst til at tage familien med på arbejde, foreslår it-chefen en anden løsning.

"For min skyld må medarbejderne meget gerne tage et billede med og sætte i en glasramme på deres skrivebord. Det synes jeg er en glimrende ting. Men det her er en arbejdsplads, og computeren er et arbejdsredskab," slår it-chef Flemming Brink fast.

Statens IT

It-teknikere med Microsoft 365 erfaring

Københavnsområdet

Køge Kommune

Specialist i Informationssikkerhed

Region Sjælland

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Midtjylland

Metroselskabet I/S

Senior IT Help Desk Specialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job