Greenpeace leder stadig efter ægte grøn it

Greenpeace-rapporter konkluderer, at nye elektroniske forbrugerprodukter er en smule grønnere end sidste års produkter - men producenterne kunne gøre det meget bedre.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Nye elektroniske forbrugerprodukter er som regel en smule grønnere end sidste års produkter - men producenterne kunne gøre det meget bedre ifølge en undersøgelse af miljøorganisationen Greenpeace International.

Rapporten "Green Electronics: the search continues" evaluerer 50 produkter fra 15 virksomheder, hvor alle produkterne er beskrevet af deres producenter som deres mest miljøvenlige modeller, men konkluderer, at ingen af produkterne scorede højt på alle kriterier.

I sine tests fandt Greenpeace, at færre af produkterne indeholdt plastikken PVC (polyvinyl chloride) og andre giftige kemikalier i forhold til produkter testet sidste år. Greenpeace har tidligere energisk ført kampagner mod brugen af skadelige stoffer i produkter.

En anden ting, der er ændret til det bedre i løbet af 2008, er den øgede brug af LED-skærme (light emitting diode), som ikke indeholder kviksølv, ligesom tidligere skærmteknologier ellers gjorde, og som også er mere strømeffektive, fortæller Greenpeace.

Virksomheder bruger også flere genbrugsmaterialer eksempelvis i fjernsyns- og monitorbeklædninger og øger antallet af gamle produkter, som de tager tilbage for at sende til genbrug.

Lenovo topscorer

På trods af disse forbedringer scorede det højst rangerende produkt, Lenovos computerskærm L2440x, kun 6,9 ud af 10 point. På andenpladsen var også en skærm, navnlig Fujitsu Siemens Computers ScenicView P22W-5 Eco med 6,33 point.

Lenovos svageste punkt var energiforbrug. Virksomheden mistede point for ikke at holde styr på, hvor meget energi, der blev brugt på at producere skærmen, og kunne have klaret sig bedre ved at levere mere information om skærmens strømbesparende funktion. Lenovo kunne også have scoret et let point ved at have givet produktet en egentlig slukknap, der fysisk helt slukker for strømmen.

I stedet - ligesom mange produkter - har skærmen kun en standby-knap, der resulterer i den såkaldte standby-strøm ved at opretholde et strømforbrug til nogle af produktets kredsløb, selv når det tilsyneladende er slukket.

Lenovo mistede også point for at udnytte undtagelser i EU-direktivet om begrænset anvendelse af skadelige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS), som under visse omstændigheder lader virksomheder fortsætte med at bruge ellers forbudte giftige kemikalier i deres produkter.

Andre virksomheder har vist, at de kan gøre det bedre, i kategorier hvor Lenovo kom til kort. Hvis man forestillede sig en producent, der fulgte best practices i hver af Greenpeaces kategorier (energiforbrug, begrænsning af skadelige stoffer, genbrug og så videre) for samtlige af de undersøgte producenter, så ville denne producent score 8,6 ud af 10 point.

Lenovo var også topscorer inden for desktopcomputere - selvom dette forretningsområde tydeligvis endnu har meget at lære af skærmdivisionen, idet Lenovos ThinkCenter 58/M58p kun scorede 5,88 ud af 10 point, og derved kun lige vandt over Fujitsu Siemens Computers Esprimo E7935 E-Star 4, som scorede 5,73.

Inden for bærbare kom Lenovos X300 kun på tredjepladsen med 4,68 point bag Toshiba Portege R600 på førstepladsen med 5,57 point og Hewlett-Pachard Elitebook 2530p på andenpladsen med 5,48.

Nokias 6210 Navigator var den grønneste smartphone, der blev testet af Greenpeace, og den scorede 5,2 ud af 10 point foran Sony Ericsson Mobile Communications G900 med 4,8 point. Apple afviste at tage del i undersøgelsen, så Greenpeace kan ikke sige noget om, hvordan iPhone 3G ville have klaret sig i testen.

Blandt andre mobiltelefoner scorede Samsung Electronics SGH-F286 5,45 point og slog derved kun med nød og næppe Motorolas RAZR V9.

Denne telefon fra Motorola scorede slet ingen point for, om produktet bruger genbrugsmaterialer eller selv kan genbruges, men der er en chance for, at Motorola kan samle point her i næste års test, da virksomheden i onsdags på CES introducerede en mobiltelefon med en beklædning lavet udelukkende på genbrugt plastik.

Generelt er forbrugerelektronikbranchen langt bedre til at lave grønne løfter end grønne produkter, hvilket skaber skepsis blandt forbrugere. En anden undersøgelse, der så dagens lys på CES, udført af Consumer Electronics Association, viser, at 65 procent af forbrugerne tror, at producenterne overdriver deres grønne løfter, mens 40 procent forvirres af producenternes løfter.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Udsolgt succes rykker i større rammer og offentliggør stjerneprogram

    Computerworlds Cloud & AI Festival tager konsekvensen af sin egen succes

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-konsulent til VMware server

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

    Emil Holme Fisker

    Renewtech ApS

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura