Danskerne købte for 18 milliarder på Dankortet

Den danske internethandel er ramt af krisen, men der kan stadig spores vækst. For første gang er man over 10 millioner handler i et kvartal.

Artikel top billede

FDIH-direktør, Morten Kamper, er optimist efter PBS' transaktionsopgørelse.

Den sidste del af 2008 har trukket tænder ud i en lang række brancher.

Perioden har været forbundet med krisestemning, fyringer og kapital, der er forsvundet ud i den blå luft.

Internethandlen i Danmark holder dog stadig skruen i vandet.

I sidste kvartal i 2008 blev der foretaget 10.408.153 betalinger på internettet med Dankort og andre betalingskort.

Det er det største antal betalinger i ét enkelt kvartal. Opgørelsen er lavet af PBS, der administrerer kort-transaktionerne.

I hele 2008 blev det sammenlagt til knapt 40 millioner kortbetalinger, hvilket er en stigning på godt 20 procent i forhold til 2007. Her endte antallet af transaktioner på knap 33 millioner. I 2006 var tallet 26 millioner.

På Dankort blev der i 2008 gennemsnitligt købt for 538 kroner pr. internethandel. Det giver en samlet årsomsætning for Dankort brugt på internettet på knap 18 milliarder kroner.

I 2007 kom internetomsætningen på Dankort op på 15,4 milliarder kroner. Forrige år købte danskerne for lidt mere af gangen, nemlig i gennemsnit 544 kroner pr. internethandel.

Optimisme i branchen

Trods krisetegn på alle fronter er der optimisme at spore i e-handelsforeningen, Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH).

"Selvfølgelig kan netbutikkerne mærke finanskrisen, og vi er klar over, at nogle af butikkerne ligesom dele af detailhandlen går en svær tid i møde. Med danskerne som nogle af de flittigste til nethandel i Europa og høj professionalisme hos netbutikkerne tror vi i FDIH på fortsat vækst i 2009," siger Morten Kamper, direktør i FDIH.

"Vi glade for tallene, der giver grund til optimisme, selv om den nuværende situation også vil skærpe kravene," siger han.

Ifølge PBS' tal, der går tilbage til 1999, har der været en eksplosiv vækst i antallet af transaktioner. I det første år blev der fra april til december registreret godt 100.000 handler med betalingskort via nettet.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job