Artikel top billede

Nu kan danske hæveautomater tale

Dansk Blindesamfund og Danske Bank er i gang med at installere syntetisk tale på hæveautomaterne til fordel for blinde og svagsynede.

Goddag, hvor meget vil du hæve?

Sådan kan det lyde næste gang, du står foran en hæveautomat og skal have lidt kontanter til dagligvarer-indkøb.

Hvis hæveautomaten i løbet af 2009 pludselig begynder at tale til dig, behøver det ikke være skjult kamera.

Danske Bank har nemlig påbegyndt arbejdet med at installere syntetisk tale på hæveautomaterne til fordel for blinde og stærkt svagsynede mennesker.

I første omgang installeres talen på omtrent 100 automater fordelt ud over landet.

"I den omfattende proces med at udskifte og opdatere styresystemet på vores pengeautomater rundt omkring i landet har vi nu fået muligheden for også at installere syntetisk tale på mange af dem."

"Vi er meget glade for samarbejdet med Dansk Blindesamfund, så vi her har kunnet gøre en forskel og i første omgang installere syntetisk tale, der hvor den gavner mest. Det har vi villet gøre i lang tid, og vi er meget tilfredse med, at teknik og logistik nu tillader det," siger Lone Bille Schjødt, privatdirektør i Danske Bank.

Medbring høretelefoner

Når blinde fremover skal hæve penge i automater, skal et sæt høretelefonerne indsættes i et stik i hæveautomaten, og herefter aktiveres talesyntesen.

Derved bliver kunden guidet gennem bankbesøget via talesyntesen.

"Vi har drømt om dette i årevis. I dag bruger nogle af os allerede hæveautomaterne, men da vi ikke aner, hvad der står på skærmen, kan det jo ske, at vi pludselig står med 2.000 kroner i hånden i stedet for de 100 kroner, vi troede, vi havde bedt om.

Ekspeditionen bliver fremover mere brugervenlig for os, og vi håber, at alle andre banker i Danmark snart vågner op og følger Danske Banks gode eksempel," siger Thorkild Olesen, næstformand i Dansk Blindesamfund.

Testpiloter er i gang

I et testforsøg afprøver Dansk Blindesamfunds medlemmer i øjeblikket 18 udvalgte automater i nogle af de største byer (København, Århus, Aalborg, Odense, Fredericia og Lyngby).

Dansk Blindesamfund og Danske Bank vil evaluere anvendeligheden af automaterne, og falder dommen positivt ud, bliver talesyntesen installeret på 100 hæveautomater i resten af landet i løbet af 2009.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere