Artikel top billede

Apples topchef Steve Jobs træder midlertidigt tilbage som følge af sygdom.

Syg Steve Jobs forlader Apple

Apples topchef, Steve Jobs, har med øjeblikkelig virkning taget orlov fra Apple. Han er mere syg end først antaget.

Selvom Steve Jobs op til Macworld-messen i sidste uge forsikrede, at han trods sin mystiske sygdom ville forblive som Apple-chef, er han netop trådt midlertidigt tilbage fra firmaets daglige ledelse.

Det fremgår af en mail, han har rundsendt til Apples medarbejdere.

Heri forklarer Steve Jobs, at sygdommen tvinger ham til at forlade firmaet for en tid.

"I løbet af den seneste uge har jeg fundet ud af, at problemerne med mit helbred er alvorligere, end jeg først havde troet," skriver han i mailen til Apples medarbejdere.

Træder tilbage som daglig leder

Steve Jobs skriver videre, at han forventer at være væk fra Apple i omkring et halvt år.

"For at komme væk fra søgelyset og koncentrere mig om mit helbred, og for at alle i Apple kan koncentrere sig om at levere fantastiske produkter, har jeg besluttet at tage sygeorlov indtil slutningen af juni," skriver han.

Steve Jobs forklarer, at han derfor nu overlader den daglige ledelse til Apples driftschef, COO Tim Cook.

Det betyder dog ikke, at Apple skifter topchef, forsikrer Steve Jobs.

Han forventer at komme tilbage igen og vil stadig sidde med ved bordet i vigtige beslutninger, meddeler han.

"I min rolle som CEO planlægger jeg stadig at være involveret i større strategiske beslutninger, selvom jeg er væk. Apples direktion støtter fuldt op om den plan. Jeg ser frem til at se jer alle til sommer," afslutter Steve Jobs sin mail.

Apple har før været uden styrmand Jobs ved roret, da han i 2004 blev behandlet for kræft i bugspytkirtlen. Dengang, som nu, var det den mangeårige driftchef Tim Cook, der overtog styringen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere